Uffe og Lene - Dagbog
Aug
5
2012

Etape 31

Etape 31 – Malaga til Ålborg lufthavn (mange km)

Ja, så blev det jo desværre allerede dagen, hvor vi skal hjem. Taskerne er nu pakket for sidste gang og cyklerne er klar til denne turs sidste cykeltur ud til lufthavnen. Som tidligere skrevet, er det jo lidt surt/ærgerligt, at vi må stoppe turen før tid. MEN selvom denne cykelferie ender her, så slutter det bestemt ikke for os her. Vi har haft den mest fantastiske måned og vi har kun fået mere blod på tanden i forhold til at tage af sted på cykel igen. Det er da også allerede besluttet, at når vi kommer hjem, så går vi med det samme i gang med at planlægge næste tur J.

Da vi nåede i lufthavnen i dag, var vi så heldige, at det her var muligt at få cyklerne pakket ind i film, så er der (forhåbentlig) ikke så stor risiko for, at de tager skade under fragten. Hvad der så er mindre betryggende er, at da vi skulle aflevere cyklerne ved indtjekning af stor bagage, ja så kunne cyklerne ikke komme igennem skanneren. Vi troede så, at de ville skanne dem manuelt. Men efter to lufthavnsfolk havde kigget noget på cyklerne og kløet sig noget i håret, så tog de bare cyklerne ind på båndet uden at skanne dem....hmmmm....så meget for sikkerheden her. Nu håber vi så bare, at de er med flyet hjem.

Så her i skrivende stund sidder vi i flyet på første række J og er på vej hjem. Og det bliver nu også dejligt at komme hjem – vi savner selvfølgelig Minnie rigtig meget (ja, sådan er det jo, for os der ikke har børn) og besserne har fortalt, at hun også savner os. Vi har så også været så heldige at have en super sød nabo HC (mé gusta HC J), som kommer til Ålborg lufthavn med en trailer og henter os her om nogle timer J

Det her er derfor sidste etape af vores dagbog og vi håber, at I har haft bare en brøkdel af den fornøjelse af at læse vores dagbog, som vi har haft med at skrive den J. Der kommer dog en opsamling på hele turen, når vi lige får fordøjet det hele og har samlet vores erfaringer på godt og ondt. Hvem ved....måske kan alt dette her være med til at inspirere nogen af jer til at tage på en lille cykelferie. Se, dét ville jo være fantastisk J og så er vi naturligvis klar med gode råd og vejledning!

501e74fc343bf05082012.jpg

Aug
5
2012

Etape 30

Etape 30 – La Linea de la Conceptión - Malaga

Efter en gang morgenmad pakkede vi cyklerne og trillede ned til byens rutebilstation. Her viste det sig, at billetkontoret kun havde åbent nogle gange – og der var ikke rigtig nogen, der vidste hvornår. Efter noget ventetid dukkede vores bus op og Lene fik spurgt en rigtig venlig chauffør, om vi overhovedet kunne have vores cykler med i bussen. Den venlige chauffør (som ikke overhovedet kunne tale engelsk) fik forklaret på spansk (så selv Lene kunne forstå det), at det kunne vi måske. Men det kom helt an på, hvor mange passagerer, der skulle med til Malaga og hvor meget bagage, de i øvrigt hver i sær havde med. Så vi holdt vejret og krydsede fingre for en tom bus. Det var den nu ikke – men den søde chauffør gav grønt lys til, at vi kunne komme med sammen med vores cykler J J. Hurra siger vi bare, for næste bus til Malaga ville først køre til aften og det ville vi ikke kunne få til at hænge sammen, når vi også skulle finde lufthavnen, finde et hotel og finde ud af, om der overhovedet var flybilletter at få og sidst men aldeles ikke mindst – om vi kunne få cyklerne med som bagage.

501e71b77fcfc05082012.jpg

Busturen var faktisk hel fin. Det var lidt sjovt at se flere af de steder, som vi havde cyklet fra bussen af. Den fulgte nemlig også overvejende kystlinjen. Oveni det var buschaufføren ganske musikalsk, så på det meste af turen sad han og trommede med på musikken på bedste spanske klappe facon. Vi er overbevist om, at han er guitarist og det lød super godt, når han trommede med i takt til den dejlige spanske musik. Ja, vi fik faktisk lyst til at danse lidt med der i bussen J. Det var en dejlig oplevelse.

Velankommet til Malaga pakkede vi cyklerne igen og trillede de ca. 10 km ud til lufthavnen for at danne os et overblik. Efterfølgende gik vi i gang med at finde et hotel i nærheden. Men ak og ve, de første to steder, vi prøvede, var fuldt bookede. Så vi endte næsten inde i Malaga by igen, inden vi fandt et ledigt hotel. Her gik vores aften så med at skaffe flybilletter og plads til cyklerne. Den del gik heldigvis ganske smertefrit og inden, vi fik set os om, var der styr på det. Så der er afrejse i morgen lørdag kl. 12.50. Nu mangler vi så bare at pakke vores tasker en sidste gang.

501e730ee8d6705082012.jpg

Aug
5
2012

Etape 29

Etape 29 – La Linea de la Conceptión og Gibraltar (71 km)

Nå, vi havde jo i går en plan om at sejle til Marokko i dag. Det gør man ikke fra Gibraltar men fra en by længere nede af kysten, der hedder Algeciras. Men inden ville vi lige trille lidt rundt på Gibraltar og se, hvad der nu var at se der. Og igen må vi slå et slag for dét at cykle rundt. Da vi skulle over grænsen, var der rigtig lange køer af biler, der skulle samme vej – men ved hjælp af lidt ”gadedrengekørsel”, sprang vi nok 1½ times venten i kø over J og det var jo dejligt.

Inden vi nåede ret langt på vores Gibraltar rundfart lød der imidlertid et smæld og dælme om ikke endnu en af Uffes eger var knækket. Her besluttede vi, at det ville være omsonst at cykle videre på selve ferieruten. Vi har jo været ved ikke mindre end tre cykelsmede, og ingen af dem har kunnet løse problemet. Den sidste foreslog at skifte alle eger, men han kunne hverken lave det eller garantere for, at det ville løse problemet – baghjulet kan godt have taget skade, og i så fald ville egerne blot blive ved med at knække i et væk L

501e6e279a6e105082012.jpg

501e6e5e6ac3505082012.jpg

Vi fik dog trillet rundt på Gibraltar og på selve klippen. Der var vi henne ved ”Europa Point”, hvor vi kunne kigge over til Afrika og Gibraltarstrædet. Vi havde tre sten med hjemmefra, som vi her kastede ud i havet. De havde hver især en symbolsk betydning for os – med ting/issues i vores liv, som vi her i symbolsk forstand smed fra os/gav slip på.

501e6ea7721f205082012.jpg

501e6ee17773105082012.jpg

501e6f309786e05082012.jpg

Vi så også et par stykker af de aber, som bor på klippen. Vi sprang dog over at cykle helt op til abehulerne, både fordi bakkerne var for stejle (de var udenfor kategori i stigning) og fordi der jo stadig var det skrammel med Uffes hjul. Men vi fik kørt øen rundt og igennem en af klippetunnelerne. Det var ret specielt at gøre på cykel, for den var lang, noget mørk og det gik bare nedad.

501e6fa11109305082012.jpg

501e6f783ca6005082012.jpg

Bagefter kørte vi over til Algeciras for at sejle til Marokko. På vejen fandt vi dog ud af, at vi ikke ville kunne nå at sejle over og retur på den tid, der nu var tilbage af dagen. Vi brugte derfor i stedet lidt tid på at lede efter et shippingfirma, som kunne fragte vores cykler hjem til DK. Det var ikke så let, så vi vendte snuden mod La Linera uden en fragtaftale.

På vejen tilbage kunne vi se en enorm røgsky ude i horisonten – og vi kunne se, at den kom fra den retning, som vi skulle cykle i. Men vi kunne jo ikke rigtig gøre andet end at cykle og afvente at se, hvad vi kunne gøre, når vi kom tættere på. Det viste sig at være en stor skovbrand, som der har været mange af hernede. Der er også hysterisk tørt og her i området har temperaturen ligget på mellem 40-47 grader, så tingene kan jo nærmest selvantænde. Da vi kom tættere på kunne vi heldigvis se, at vi kun ville komme til at køre igennem en smule røg. Vi var nok 500 meter fra branden – og vi kunne se flammerne stå op igennem røgen og der faldt aske ned omkring os. Det var fuldstændig vildt og skræmmende at være så tæt på og kunne se, at sådan en brand er umulig at få stoppet, hvis der ikke er brandbælter eller lignende. Der fløj helikoptere rundt og kastede vandbomber og vi snakkede om, hvorvidt de kastede vandet ned på eller omkring de huse, som lå i det ramte område. Vi har nemlig flere steder set nedbrændte områder, hvor husene har været helt uden sodskader eller skader i det hele taget. Men det var en vild oplevelse at få med....

501e70019883b05082012.jpg

501e703bc337e05082012.jpg

Tilbage på hotellet tog vi så den endelige beslutning om at slutte cykelferien her, så vi begyndte at undersøge mulighederne for at komme hjem. Vi fandt ud af, at vi måtte tage en bus fra La Linea til Malaga og så flyve hjem derfra. Det er selvfølgelig rigtig surt at skulle stoppe ferien her – vi havde jo sat 5½ uge af til turen og havde tænkt os at cykle op gennem Portugal og flyve hjem fra Lissabon. Men det må blive en anden gang, for det er bestemt ikke sidste gang, vi tager på cykelferie J!!!

Aug
1
2012

Etape 28

Etape 28 – Marbella til La Linea de la Conceptión (Cádiz) (88 km)

Dagen startede med en ganske fin morgenmad på hotellet, hvorefter vi begav os ud i verden og mod Gibraltar. Alt startede fint, men så gik det egentlig bare ned af bakke derfra. Uffe sprang igen et eger i sit baghjul – og da han skulle til at skifte det, knaldede han skinnebenet ind i en jernstang med det resultat, at han fik en ordentlig flænge i benet (her kan vi så i øvrigt lige lave en hurtig lille anmeldelse af sprayplaster – det virker bare!).

Nå, men vi rullede videre og havde sat navigationen til at finde en cykelsmed til os. Vi havnede i en by med flere ensrettede gader end Viborg. Og vi fik bare hele tiden drejet ned af gaderne i den gale retning. Efter temmelig lang tid fandt vi frem til en cykelsmed, som mente, han kunne løse problemet. Super sagde vi og trissede så rundt der indtil kl. 12.30. Der havde begge cykler så også lige fået renset og smurt kæde og han mente, at problemet var løst. Frejdigt blæste vi videre, for det var ligesom en hel formiddag, vi lige havde mistet.

Ca. 25 km fra Gibraltar blev vi så lige enige om, at vi ville hoppe af motortrafikvejen og køre langs vandet de sidste km. Det viste sig at være en dårlig idé, for efter at have kørt igennem et rigtig fint ferieområde (tydeligvis for de velstillede spaniolere og europærer) endte vejen. Vi prøvede derfor at komme ud mod hovedvejen igen, men vi blev bare lige ledt igennem nogle heftige bakker. Oveni det var der voldsomt varmt og sidste gang Lene kiggede efter, var temperaturen på 48,2 grader. Det var sgu ligesom at køre i en ovn. Men ikke nok med det, for Uffe knækkede lige endnu et eger. Det skal lige tilføjes, at det var sidste reserve eger, som blev taget i brug. Det var noget frustrerende for den var jo lige blevet lavet. Og for at fuldende det, bøvlede det rigtig meget.

5019911d1ba9b01082012.jpg

Det blev dog skiftet og vi trillede videre i heden. Og så skete det – vi nåede til Gibraltar J J J. Det er jo fantastisk – men vi var ikke helt oppe at køre, fordi Uffes cykel jo ligesom er i uorden. Vi fandt så frem til en lille cykelsmed i Gibraltar, som ordnede det. Vi fik også adressen på en anden cykelsmed, som havde eger på lager. Det brugte vi jo så hele eftermiddagen på. Vi trillede lidt rundt og smuttede så over grænsen igen. Og dælme om ikke Uffe så igen sprang et eger L. Nu er det altså nok! Vi fandt heldigvis frem til cykelsmeden – men hans mekaniker er på ferie. Vi fik dog købt ekstra eger og kørte så videre for at finde et hotel.

5019917f9186e01082012.jpg

501991d2afaf501082012.jpg

Planen er (håber vi), at vi i morgen kører over grænsen til Gibraltar igen og så tager færgen over til Marokko. Vi vil også kigge lidt på de der aber, som skulle være der (altså på Gibraltar). Men det hele står og falder på, om vi kan få Uffes cykel lavet ordentlig, ellers har vi problemer med at komme videre herfra. Så kryds fingre for os og Uffes cykel J

Planen var også, at vi ville finde en bar i Gibraltar, hvor vi ville have en smøg (det er mest Uffes idé) og en drink for at fejre det – men det endte med, at vi bare skålede i et glas mælk på hotelværelset. Vi venter lige med at fejre helt, til der er styr på cykeldelen. Humøret er ikke i top i øjeblikket pga. al det bøvl.

Hvis vi så lige skal lave en opsamling på uge 4, så har vi faktisk kun kørt 702 km i den her uge, hvilket jo ikke er særlig imponerende. Men samlet er vi da nu på 3.127 km. Vi synes, at der har været mange forhindringer i den her uge, som vi ikke selv har kunnet styre eller været herre over. Nu håber vi blot, at næste uge er os venligere stemt.

501992347fb9b01082012.jpg

Aug
1
2012

Etape 27

Etape 27 – Torre del Mar til Marbella (103 km)

Dagen startede med frisk mod på og overbevisning om, at vi ville nå til Gibraltar i dag. Men da vi kom ned for at hente cyklerne, var Uffe punkteret på baghjulet (selvfølgelig fordi det er det mest bøvlede) og han havde sprunget to eger i hjulet. Det satte os lige tilbage med noget tid – dette blev så endnu mere, da Uffe efter et par timer senere, sprang endnu et eger i hjulet. Vi skiftede så også Uffes bagdæk, som efterhånden var noget slidt.

501982b6831a101082012.jpg

Men cyklerne har altså klaret det godt. De har bare fået mange klø igennem turen og kører stadig upåklageligt. I løbet af dagen har vi snakket om dét, at vi hen over ugerne bliver mere og mere dus med vores cykler. Man lærer bare at køre den bedst muligt og at bruge gearene optimalt....rytteren, cyklen én maskine....man bliver altså lidt et med sin cykel.

Vi har i dag rundet 3.000 km og det er vi sgu stolte af J. Det må gentages, at vi jo bare er et par glade cykeltosser, der tidligere aldrig havde drømt om, at vi kunne/skulle komme til at cykle så langt. Så det er også en lille opfordring til alle om at komme op på jernhesten og trille en tur. Man får jo som sidegevinst rigtig pæne ben (når man ser bort fra eventuelle blå mærker og hudafskrabninger J), og vi vil begge to kun gå i hotpants (Lene) og speedos (Uffe), når vi kommer hjem.

5019831ad978101082012.jpg

Vi er også nået igennem Malaga i dag – selvom den kære navigation igennem en storby til en afveksling drillede.

50198408e229f01082012.jpg

Har set flere kæmpestore turistområder og er landet i et af dem – Marbella. Nu sidder vi så på et vældigt hotelværelse, hvor man dælme skal betale for at få internetadgang!!! Det er første sted, at vi oplever det, og det er helt sikkert udelukkende fordi, det er så meget et turistområde, at de lige benytter chancen for at tjene ekstra på det. Men for os betyder det, at vi venter til i morgen med at oploade for de sidste dage.

Vi glæder os rigtig meget til i morgen, hvor vi helt sikkert når til Gibraltar og tager færgen over på den anden side af vandet, hvilket jo var vores oprindelige mål J

501983af6a08001082012.jpg

Aug
1
2012

Etape 26

Etape 26 – La Rábita til Torre del Mar (107 km)

I dag er det jo Lenes fødselsdag og vores bryllupsdag J ikke, at det ændrede noget på dagsprogrammet. Vi stod sørme tidligt op og var klar til at køre fra hotellet med den fantastiske udsigt kl. 7.00. Men ak og ve - da vi kom ned i receptionen, var alt mørkt og der sad blot en nøgle til os i fordøren (så vi kunne da låse os ud). Vi havde rent glemt at spørge gammelfar i går om, hvornår hotellet vågnede, så vi kunne få vores cykler låst ud.

Nå men det var jo både fødselsdag og bryllupsdag, så vi besluttede os for at bruge tiden til at gå ud og drikke en lille kop morgenkaffe, hvilket jo var rigtig dejligt J. Gammelfar mødte heldigvis ind kl. 7.30, så derefter var det bare afgang til landevejen.

50197efc6b95f01082012.jpg

Samlet har vi desværre kun kørt 107 km i dag. Men vi har ganske enkelt været i kontakt med intet mindre end vanvidsbakker, og vi har skullet henover stort set alle sammen – vi vil faktisk gå så vidt som til at sige, at det har været de værste til dato. De første 70 km af dagens etape var enormt stride og tog pusten fra os.

50197f61667e101082012.jpg

50197fd42ae1801082012.jpg

Uffe forklarede i løbet af dagen, at nu hvor vi jo var kommet til Andalusien, så var det jo Andesbjergene, vi kørte hen over. Han mente også, at han på et tidspunkt så en condor flyve rundt. Det førte til, at han resten af dagen fløjtede ”The Flight of the Condor” for Lene. Han er bare så klog og sød ham Uffe – han har bare en bred geografisk viden og ved næsten alt om dyr J. Han fortalte også, at en condor er en slags papegøje, som man kan få til at sige næsten hvad som helst.

5019803075cf501082012.jpg

Selvom dagen startede rigtig hårdt, så er det nu fantastisk, at kroppen er sådan indrettet, at man alligevel kan give den gas de sidste par køretimer. Det kan vi altså godt blive imponerede over, som de amatørcyklister, vi nu en gang er. Vi kan klart mærke, at vores form har udviklet sig igennem ugerne.

Det er jo mange timer om dagen, at vi er ude og sidder med ryggen opad. Det har bevirket, at Lene er blevet brun i felter, som det kan ses på billedet nedenfor. Uffe synes, det ligner øjne og kan godt blive lidt bange om natten, hvis han vågner og Lene ligger med ryggen til.

5019808812adc01082012.jpg

Vi er i øvrigt kommet til Costa del Sol (hvor solen den danser...), hvilket betyder, at der er masser af hoteller igen. Der er pludselig også danskere i bybilledet igen, så man skal passe på, hvad man siger J

Omgivelserne er faktisk også ved at blive pæne igen. Vi har jo været lidt skuffede over i hvert fald dele af Spanien – eksempelvis de hundredvis af kilometer tomat fabrikker, som vi har kørt igennem de seneste dage. Der er også smukke steder, og selvfølgelig er her lidt svedent, men det er jo sæsonen.

501980df102ab01082012.jpg

501981c497e4c01082012.jpg

På det kulinariske område, har vi købt og spist en masse lækker og friskplukket frugt. Og så var vi rent faktisk så heldige her til aften, at vi fandt en lille delikatesse butik, som solgte RUGBRØD (me gusta siger Lene – det er noget, hun sætter pris på).

July
30
2012

Etape 25

Etape 25 – Níjar til La Rábita (114 km)

Her til morgen ringede vi hostel-mutter ud af fjerene kl. 6.30, så vi kunne få vores cykler låst ud og komme af sted. Nogen vil måske have bemærket, at vi ikke kommer så tidligt ud på landevejene som i starten. Men til vores forsvar vil vi lige gøre opmærksom på, at vi efterhånden er ret langt sydpå, og der bliver ikke lyst så tidligt, som vi er vant til oppe nordpå – og vi er ikke så pjattede med at køre, når det er for mørkt.

Dagen har ikke været den kønneste at berette om. Vi har igen kørt igennem kæmpestore områder med drivhuse/fabrikker. Og det er altså områder på størrelser med pænt store byer, som er dækket til med plastik. Billederne giver slet ikke den rigtige oplevelse af det. Men det ser fuldstændig surrealistisk ud, når man kigger ud over sådan et område med de nøgne bjerge i baggrunden. Det ligner nærmest en scene fra en science fiction film, hvor man kan forestille sig, at byerne er forpuppede på uhyggelig vis. Det er svært at beskrive...

5016e545ac95430072012.jpg

5016e5e142d5630072012.jpg

Vi troede jo også, at vi tidligere på touren havde oplevet grusstien fra helvede. Men næ nej – den løb vi ind i her i dag. Den kære Garmin viste os en vej, der som i går, løb parallelt med motorvejen. Først tågede vi rundt op og ned af grusstier, inden vi endelig fandt den rigtige. Og da vi først var et langt stykke ude af den (og den bestod udelukkende af sand, grus og sten), så kom der dælme også nogle seriøst stejle bakker, som vi måtte trække op over. Det vil sige, at Lene nærmest lå henover sin cykel for at få den slæbt med hen over bakkerne. Heldigvis kom Uffe hende til undsætning J. Og glæden var stor, da vi endelig kom til en rigtig vej igen. Vi ELSKER asfalt.

På vej igennem en lille by så vi et apotek, som havde søndagsåbent, som vi lige smuttede ind omkring. Vi har været forbi et par apoteker indtil nu for lige at blive vejet. Nogle steder er det gratis. Andre steder som i dag kostede det 3 x 10 cents at blive vejet. Det er jo helt okay – men i dag syntes apotekeren altså lige, at han bare måtte assistere os hele vejen igennem, så han fulgte med hen til vægten, bad os hoppe op og rette os op. Og så var han da også lige så sød at kigge med på vægtresultaterne og give os den bon, som bliver udskrevet med vægten (tak for det, siger vi bare!). Han var nu sød nok og en af assistenterne kom til og ville høre, hvor vi kom fra, for han kunne se, at vores cykler stod udenfor. Så fik vi også lige en lille snak med dem.

5016e65bb740930072012.jpg

Vi tog senere på dagen en lille drikkepause på en meget søvnig landevejskro. Der sad en enkelt mand derinde og sov ved baren og så var der kromutter, som ikke rigtig følte for at skulle servicere os. Men vi fik da købt lidt at drikke og vel landet i et par stole udenfor, hørte vi en hund begynde at klage sig noget så ynkeligt (næsten værre end Minnie, når hun tigger om et stykke tøj at ligge i). Til sidst måtte Lene hen og undersøge sagen, og der sad så den sødeste lille (og møgbeskidte) hund i en lænke og ville bare så gerne snakke med nogen. Det kunne Lene jo ikke stå for, så to minutter senere var hun tilbage ved hunden (som blev meget glad) med lidt chorizo pølse. Cirka et minut senere kom en anden større og løs hund til, og den ville bare gerne være med til at dele godbidderne. Så der blev delt ud til begge hunde på ligelig vis. Lene var tæt på at tage den lille hund med i tasken, men hun frygtede Minnies reaktion på sådan et forræderi og lod hunden stå i sin lænke...

Sidst på eftermiddagen landede vi så i den her lille by, som ligger lige ud til Middelhavet. Her besluttede vi at få en lidt sen frokost og besluttede så efterfølgende at blive her til i morgen. Folk er her rigtig ude at nyde søndagen og der var næsten fyldt på alle caféer rundt i byen. På byens eneste hotel har vi fået et værelse med en fantastisk udsigt. Det er et rigtig hyggeligt lille hotel med en rar hotel-fatter, som kun taler spansk men til gengæld har et kropssprog og nogle fagter som siger resten J

5016e6d0a4ed330072012.jpg

July
30
2012

Etape 24

Etape 24 – Lorca til Níjar (135 km)

Efter en dag med ren afslapning, var vi igen klar til at hoppe på cyklerne og komme videre på turen. Da vi kørte ud af Lorca tidligt om morgenen, var der en fin solopgang og vindstille. Det er jo en god start på en cykeldag J

5016e11d7e28e30072012.jpg

Vi kørte gennem et større område med landbrug. Og vi må sige, at lugten af svinestald ikke lige er vores favorit – men vinden var fin og vi kunne få vores morgenkaffe på en landevejskro. Igen var der masser af lokale mænd, der lige fik kaffe og endnu en skarp til.

Vi nåede også ud til kysten igen og landende omkring frokost i en lille badeby med masser af liv. Der blev vi lige tanket op med vand og cola og så var vi kørende igen. På den anden side af byen blev vi mødt med enormt store områder med drivhuse til blandt andet tomater. Eller vi vil faktisk gå så vidt som til at sige, at der var tale om fabrikker. Vi taler vanvittigt store områder. Det så ganske ucharmerende ud – men det er selvfølgelig arbejde og penge for de lokale.

Vi kom nu også forbi ganske pæne og interessante ting. Nedenfor er der lidt blandede billeder af kameler, springvand ved en café, flytning af geder og et hus bygget ind i en klippeside. Det så altså ret godt ud.

5016e1b8392bb30072012.jpg

5016e246e5f1b30072012.jpg

5016e2964d21030072012.jpg

5016e2fd9300330072012.jpg

Vi er i øvrigt nået til Andalusien og her er også både pæne bakker og pæne udsigter. Et sted så vi også, at de havde fundet på at bruge et udtørret flodleje på en fornuftig måde – de havde lige lavet en fodboldbane J

5016e3654927730072012.jpg

Hen ad dagen fik vi nok en gang problemer med navigationen og vi landede på endnu en landevejskro/-hotel, hvor vi lige måtte overveje vores situation. Vi var nået til en motorvej og kunne bare ikke lige gennemskue, hvordan dælen vi skulle komme videre derfra, for det var en af den slags motorveje, hvor de havde frabedt sig cykler og hestevogne. Uffe nød imidlertid synes af en frygtelig masse lufttørrede skinker, som hang til salg i kroen.

5016e3bd38f0930072012.jpg

Til sidst fandt vi heldigvis ud af, at der var en bette vej, som vi kunne følge i hvert fald noget af vejen. Den løb parallelt med motorvejen, men den var sgu ikke lige så jævn som motorvejen. Men vi kom da videre og landede til sidst i en lille bjergby, hvor vi kæmpede os helt op til toppen af byen (igen takker vi Garmin for at finde på den værst tænkelige rute hen til nærmeste hotel). På byens turistkontor blev vi så lige guidet næsten ned i bunden af byen igen, hvor der var et lille hostel, som heldigvis havde plads til os.

5016e43eaae2730072012.jpg

July
27
2012

Etape 23

Etape 23 – Lorca/hviledag (0 km)

Som skrevet i går begynder kroppen at reagere på al den aktivitet. Formentlig som følge af dette faktum, vågnede Lene her til morgen og var bare så træt i skroget, at vi besluttede at tage en hviledag her i Lorca. Det er i øvrigt en ret stor by og som bonus information kan vi da lige oplyse, at der for godt et år siden var et stort jordskælv her i byen, hvor mindst ni mennesker blev dræbt.

5012d9bcbfddf27072012.jpg

Der er jo selvsagt ikke så meget at berette om i dag, da tiden bare er gået med at slappe af og sortere billeder. Men vi har da et par yderligere oplysninger og bonus informationer, som vi lige kan kaste ind her i en snæver vending. Fx har vi bemærket og snakket meget om, at her er virkelig meget affald i grøftekanterne. Det er et noget andet billede, end man ser ved strandene, hvor der hver morgen kører folk rundt, renser og gør stranden klar til dagens gæster. Og vi tænker, at dette desværre ikke er et sydeuropæisk fænomen. Det startede lige udenfor Viborg og har fulgt os lige siden. Man ser det bare meget mere, når man kommer på cykel frem for i bil. Fx har vi set/oplevet nok tusindvis af smadrede glasflasker, smidt ud af bilerne i farten.

Det er også tydeligt, at der er et enormt stort energiforbrug i Europa. Vi har passeret både kæmpestore atomkraftværker og elværker på vores etaper – steder, der var noget større end Tangeværket (siger Uffe).

5012db1e958eb27072012.jpg

På en kaffebar en morgen, hvor Lene var inde at hente kaffe, kom en lillebitte, sød gammel mand op og begyndte at snakke løs. Lene forsøgte på bedste vis at forklare, at hun ikke forstod en meter – ”No comprende”. Den lille mand svarede blot, at han heller ikke forstod en meter af, hvad Lene sagde, men at det var muy bien/helt fint og så snakkede han ellers videre J Det var simpelthen ikke til at stå for J

5012dba8c357027072012.jpg

5012dc3bac39927072012.jpg

Vi vil nu også lige slå et slag for cykling. Man behøver jo ikke være vanvittig og ville cykle til Gibraltar for at være med. Cykling er mange ting – hvad enten man triller rundt i sit kvarter, ræser rundt på sin el-cykel (som Lenes mor gør) eller cykler på arbejde. Det er bare en fin måde til at få tingene lidt tættere på. Og det gælder både dufte, lyde, årstider og de mennesker, som man møder på sin vej J

5012dd218621527072012.jpg

Vores køleskab:

5012d8dd1c6ce27072012.jpg

July
27
2012

Etape 22

Etape 22 – Pinoso til Lorca (155 km)

Vi kom i dag først af sted, da klokken var lidt over 8, for vores cykler var jo låst forsvarligt inde – og dette indtil butikken åbnede kl. 8.00. Til gengæld nåede vi så at drikke morgenkaffe på en lille kaffebar tæt på vores hostel. Det er ret interessant at se, hvordan mændene her samles til morgenkaffe (og en lille skarp) på diverse kaffebarer. Kvinderne ser vi til gengæld ikke meget til her om morgenen. Her til morgen samledes en stor gruppe mænd desuden ved siden af kaffebaren, og vi funderede over, om det mon kunne være daglejere? De blev samlet op af biler efterhånden, som tiden gik – og en alternativ forklaring kan selvfølgelig være, at de er rigtig gode til at køre sammen på arbejde.

5012d37e5619b27072012.jpg

5012d3c985ef227072012.jpg

Senere på dagen var vi inde at købe noget at drikke på dét, der nok bedst kan kaldes en landevejskro. Her samles chauffører og andre mænd, har vi bemærket. Igen bliver der drukket kaffe og en lille skarp til. De kigger noget på os, når vi kommer anstigende i vores cykeltøj. Men i dag kiggede vi da nok lige noget igen. På det hersens sted midt om formiddagen, lød det ganske enkelt til at være et værtshus midt om natten. Der var bare gang i den...

I går glemte vi helt at lave opsamling på vores uge 3, og det går da slet ikke. Vi nåede samlet at køre 845 km i sidste uge og med dagens etape bliver det til dato til ikke mindre end 2.580 km. Så langt havde ingen af os nogensinde drømt om, at vi skulle komme til at cykle hele vores liv. Vi må dog også sige, at der begynder at komme mærker i og på kroppen efter tre uger på cyklerne. Ærligt talt, så har vi (især gamle Lene) efterhånden ondt i hænder/arme og knæ. Vi er ved at have udviklet hård hud i rumpen og Uffe får udslæt/varmeknopper efter sin pulsmåler. Kroppen er efterhånden lidt træt og især varmen er svær at holde ud, når temperaturen kommer over de 38-40 grader. Så JA, det er hårdt!!! Men når det er sagt, så er det stadig en super fed måde at rejse på.

Dagen har igen i dag budt på rigtig meget sol. Her inde i landet er de altså lidt fedtede med skygge, og man kan godt køre en halv til en hel time bare for at finde en plet med skygge, hvor man kan drikke en lille sodavand og puste lidt ud. Der er ret stor forskel på omgivelserne heromkring. Den ene dag kører man mellem grønne rismarker og dagen efter i noget, der minder om en ørken. I dag har vi desuden kørt igennem et imponerende område med store marmorbrud.

5012d434d102727072012.jpg

5012d4b3e4bee27072012.jpg

5012d51893d9227072012.jpg

5012d58deb69b27072012.jpg

Som vi har været inde på tidligere, så er der i løbet af dagen masser af tid til bare at lade tankerne flyve og associere frit. Man kan nå at komme rigtig mange ting igennem på en dag. Minder, oplevelser og indfald passerer side om side. På det lidt mere jordnære plan, har blandt andet alle de figenbuske, som vi ser hver dag, sat gang i associationer hos Lene. Hun drømmer nu om figner bagt med whisky, farin og flødeskum til J

Vi har nu besluttet at køre ud mod kysten igen, selvom der er længere i km. Men det er lidt for varmt herinde i landet og der er for langt mellem byerne. Dette kan jo godt blive et problem, hvis vi bliver trætte før tid og så ikke kan finde et sted at sove – Uffe siger ganske vist, at vi bare kan sove i en grøftekant. Lene siger nej tak.

På den lidt mere alvorlige side af turen, har vi set mere til krisen her inde i landet. Her har vi set folk/familier bo på hostels/klubværelser og billige hoteller. Det er ret specielt at kigge ind til et åbent hotelværelse og se, at folk er indrettet med deres ting, fotos osv. Her er også flere tiggere ved butikkerne. Ved kysten er der jo altid turistindustrien.

5012d6f3a1ab527072012.jpg

5012d7611437527072012.jpg

5012d7ce5793b27072012.jpg

Som vi også tidligere har skrevet om, så er der masser af fantastiske duftoplevelser. I dag kørte vi forbi en ferskenlund, hvor vi kunne dufte de modne ferskner. Men man får nu altså også alle de dårlige dunste med. Vi har i mange byer været så ”heldige” at komme til at køre bag skraldebilerne – og endda på deres rute, så vi rigtig har kunnet få glæde af deres dunst. Der er rent faktisk også rigtig mange roadkills/døde dyr i vejkanten. Og vi skulle hilse og sige, at det også kan lugte noget så skrækkeligt i varmen.

July
25
2012

Etape 21

Etape 21 – Xãtiva til Pinoso (118 km)

Vi har i dag haft en ualmindelig varm og bakket dag. Samlet har vi kørt 1.250 højdemeter og er til aften landet i en lille by langt ude i ødemarken. Dagen startede ellers lidt kølig og vi målte så lidt som 16,9 grader. Det var bare dejligt, for det var mens vi skulle over dagens første bjerge.

501041ab6303b25072012.jpg

50103db7002b325072012.jpg

Vi er kørt lidt ind i landet og her er der bare længere mellem byerne, og vi var sidst på eftermiddagen både ved at løbe tør for vand og energi og havde lige 35 km til nærmeste hotel (altså ifølge vores kære Garmin GPS). Så vi måtte ændre retning og finde en by tættere på. Da vi landede der, fandt vi en lille restaurant, som var ejet af en engelsk kvinde. Hun var supersød, og da hun hørte, at vi var fra Danmark, satte hun lige jungletrommerne i gang og inden, der var gået en ½ time kom en dansker forbi for at sige hej. Han var lidt spøjs – men det var hyggeligt nok at hilse på en dansker. På restauranten fik vi lige lidt forskelligt tapas at spise, som var helt fantastisk J men vi var selvfølgelig også både sultne og tørstige.

 

50103e0c65dbb25072012.jpg

Da vi var tanket op igen kørte vi lidt rundt i byen for at finde et sted at overnatte. Det var ikke nogen nem opgave til trods for, at byen er relativ stor. Efter noget tid fandt vi frem til et lille hostel, hvor ejeren kun taler spansk. Det gav lidt besværligheder – men ”Mon´sør Vezell Stifinder” klarede det og fik vores cykler låst forsvarligt inde i en butiks baglokale J

Der er ingen tvivl om, at det er umanerligt hårdt at cykle i bjergene. Men det er altså også utroligt smukt og imponerende. Så det er sliddet værd!

50103e758e6fc25072012.jpg

50103ef10820b25072012.jpg

Vi har i dag set mandeltræer i lange baner. Området vi er kommet igennem har haft masser af mandeltræs plantager.

50103fbc07f5a25072012.jpg

5010401500c2425072012.jpg

Der har også været en del vinmarker med spanske druer naturligvis. Og herudover har vi også passeret en supercool by, som lå op langs klipperne. Vi får altså nogle rigtig fede oplevelser på vores tour.

50104098caabc25072012.jpg

50103f518f5c525072012.jpg

July
25
2012

Etape 20

Etape 20 – Nules til Xãtiva (133 km)

Vi kom afsted i okay tid til morgen og rykkede derud af i fin fart. Vi var nu lige nødt til at gøre holdt i en lille by for at få noget morgenkaffe J. Mens vi sad udenfor og nød den tredje kop kaffe, begyndte et par mænd at luske noget rundt ved vores cykler, som stod parkeret et par meter fra os. De gjorde for så vidt ikke noget specielt – meeen efter at have studeret vores cykler og bagage lidt for meget, splittede de op samtidig med, at de holdt øje med os. Det blev lige en anelse for suspekt. Så vi fik hurtigt hældt kaffen indenbords og rykkede videre.

5010371e7483025072012.jpg

Vi kom til byen Valencia i løbet af formiddagen og var et smut forbi ude på strandpromenaden. Det viste sig, at der var en cykelsti næsten hele stranden og dermed byen rundt, hvilket betød, at vi kom igennem Valencia uden problemer og på rekordtid J man har jo lov til at være heldig nogle gange.

5010376ba520625072012.jpg

501037c2ce9cb25072012.jpg

Vi har også kørt på motorvej igen i dag. Og i dag så vi helt alvorligt og seriøst INGEN skilte, der forbød hverken cyklister eller hestevogne på motorvejen, så vi hoppede på og fik kørt nogle relativt nemme kilometer der. Men det blev for stressende at køre der, så efter en times tid kørte vi fra til de mindre veje igen. Der kom vi blandt andet igennem en appelsinlund, hvor nogle af træerne var i blomst. Det er en helt utrolig duftoplevelse og vi ville ønske, at vi kunne oploade duften til vores dagbog. Prøv evt. at tage en tur i Plantorama eller tilsvarende og find nogle citrusplanter, der er i blomst. Stik hovedet ned i dem, snus ind og så forestil jer, at den duft fylder luften.

5010381d6d4b025072012.jpg

Vi har i øvrigt rent glemt at fortælle en lille (men ikke uvæsentlig) situation fra  vores tur igennem Barcelona den anden dag. Og alle dem, der ved, hvor passioneret en samler Lene er af Starbucks krus, vil vide, hvor stort et offer hun gjorde! Vi passerede nemlig en Starbucks (til dem, der ikke ved det, er det en kaffebar, som findes rundt i hele verden, og Lene skal helst have et krus med hjem fra de steder, vi har været – og hun er villig til at gå langt for det). Nå, men næsten uden at tøve, opgav hun på forhånd at tage et krus med fra Barcelona (og har lidt fortrudt det).

501038788624125072012.jpg

Pludselig kørte vi rundt imellem en masse rismarker. Det oplevede vi også den anden dag, og det var ikke lige noget, vi havde forventet her. Men klimaet må jo være til det og de skal selvfølgelig også bruge en del ris til deres paella J

501038d046d3b25072012.jpg

Vi er slet ikke punkteret i dag og det er jo nærmest en præstation i sig selv. Nu er vi så ankommet til en by, vi ikke kan udtale navnet på. I morgen har vi tænkt os at trække vest indover for at skære lidt af distancen – der er jo ingen nemme løsninger/ruter, så uanset hvad vi gør, bliver det hårdt og med bjerge, der skal overvindes. Men vi har stadig gode ben.

PS. Kære Garmin. Hvor dælen kørte vi forkert???

501039400cae025072012.jpg

July
23
2012

Etape 19

Etape 19 – Sant Carles de la Râpita til Nules (144 km)

Vi startede dagen i god stil – hurtigt ud af sengen. Men det var nu vist mest af alt for at slukke for vores aircondition. Hvor vi i går nat svedte helt vildt, havde vi det i nat for koldt....ja ja, for meget og for lidt. Nå, men vi snakkede til morgen om, at vi begge havde frosset i løbet af natten. Men det havde været ligesom med termokanden, der står og piber – ingen af os orkede at stå op og slukke for den (så hellere fryse eller vente på, at den anden for pokker ville gøre det). Tre hurtige kopper café con leche og vi var klar.

500d98fc17b9823072012.jpg

Vel ude af byen, hvilket vil sige 5 km og huhej, hvor det gik, så blev det mandag morgen for Lene punkterede nok en gang (ja, der er meget tummel med hende). Hun fandt den eneste sten mellem Barcelona og Valencia, der var skarp nok til at rykke dækket op og kørte frejdigt hen over den. Puf, så var hun flad og Uffe sur.

Da vi havde løst dette problem og så også lige havde fået smurt kæder, når vi nu var i gang, skyndte vi os videre, for der var god medvind. Så 5 km længere ude, måtte vi lige stoppe for at tage et par billeder. Og der opdagede vi så til vores store frustration, at vores GoPro kamera var VÆK. Hurtigt på cyklerne og tilbage til, hvor vi lappede cykel. Der var det ikke. Så måtte vi jo køre helt tilbage til hotellet og til vores store glæde og lettelse finde det stående inde ved receptionen J. Det gav jo på den måde lige 20 km, der bare var spildte. Mandag morgen siger vi bare!

Vi har i øvrigt bemærket, at der her er enormt mange Yorkshireterrier, så vi savner Minnie rigtig meget og får lyst til lige at hapse en lille hund og lade som om, det er Minnie bare for en stund.

Vi har jo været inde omkring dårlige arbejdsforhold på et tidligere tidspunkt. Det oplevede vi så endnu et eksempel på i dag. Langs hovedvejen var der en strækning, hvor vi så prostituerede sidde i vejkanten på en plastikstol og under en parasol. Der sad de så og ventede på kunder - formentlig lastbilschauffører.

Vi har jo også været inde på det her med havenisser tidligere. Her er lige et eksempel på den kunstart, hvor den får fuld gas J

500d99b49224723072012.jpg

I dag fandt vi også ud af, at nogle af de oliventræer, som vi har set, rent faktisk er mandeltræer. De plantes åbenbart ofte sammen, ser det ud til. Vi vil forsøge at få taget nogle gode billeder af dem i løbet af i morgen. For det er da ikke hver dag, at man ser mandeltræer.

Nå, men huhej som det ellers gik i løbet af dagen, selvom den jo var startet ret træls. Lidt over middag rundede vi 100 km og syntes, at vi stadig havde gode ben (en lille Magnum is og blå smølfevand hjalp også på bentøjet). Så sagde det PUF nok en gang og dælme om ikke Lene formåede at punktere på baghjulet igen. Og Anders B, det kan godt være, at flintesten er et dansk fænomen – men her kan man lige (hvis man er heldig som Lene) fange et stykke stålwire fra et sprængt dæk og køre det ind i dækket. Denne gang måtte vi stå midt på hovedvejen og ordne det L. Det var ikke så fedt, for bilerne susede om ørene på os. Det tappede lige de gode ben for ekstra km og vi besluttede at trille ind i Nules. Det var også blevet tid til en gang storvask igen.....og på det hostel, vi er på, var der ikke lige mulighed for at få andre til at gøre det, så det foregik i badekarret.

500d9a47ded6f23072012.jpg

July
23
2012

Etape 18

Etape 18 – Vilanova til Sant Carles de la Râpita (152 km)

Vi er bestemt ikke lige friske eller hurtige hver morgen, så i dag blev klokken over 7.00, inden vi trillede ud i verden. Vi boede i nat på et hotel meget tæt på stranden/Middelhavet, og det var jo altså lørdag aften, så der blev festet på stranden hele natten (altså ikke os). Dette i kombination med en rigtig varm nat gjorde os lidt sløve fra morgenstunden af – men da vi først havde været inde et par steder og drikke kaffe, gik det jo alligevel J

En del af dagens etape har fortsat fulgt kystlinjen, så dagen har budt på mange mennesker på og omkring stranden. Et sted løb vi pludselig ind i en gang dans og musik (sat op som fx et zumba eller aerobichold). Der var samlet temmelig mange mennesker og det var ret hyggeligt – der blev danset til Michael Jacksons ”Triller” og vi vrikkede lidt med.

Vegetationen har ændret sig og det er blevet betydeligt mere tørt, efterhånden som vi er kommet mere syd over. Hvor vi før primært passerede vinmarker og plantager med ferskner, abrikoser og nektariner, ser vi nu overvejende olivenlunde og citrusplantager.

500d8ea5c472f23072012.jpg

500d8f43e1a5a23072012.jpg

Oliventræerne er faktisk ret flotte i stammerne – snørklede og krogede. Vi passerede også en planteskole, hvor de solgte rigtig store oliventræer, der var formklippede på japansk vis. Ja, det lignede vel nærmest enormt store bonsai træer, hvis man da kan kalde store træer det. De var i hvert fald rigtig fede, og vi ville bare gerne have nappet nogle stykker med hjem til haven.

500d8f8bd0c4a23072012.jpg

Så havde Lene sgu desværre sit andet (og forhåbentligt sidste) styrt i dag, hvor hun fik nogle knubs. Årsagen var pæn fart kombineret med et hurtigt højresving, hvor der var grus. AV siger Lene. Uffe siger, at det jo heldigvis var blødt grus (i modsætning til dét, han landede i!!!). Resultatet er blevet, at Lene har hudafskrabninger på højre albue og knæ/ben. Herudover er hun blå på begge ben, højre arm, skulder og balle (delvis fra sidste styrt) og er øm over det meste.

På flere tidspunkter i løbet af dagen kørte vi forbi steder, hvor der på muren stod ”Finca”. Uffe kom her med den forklaring, at det er steder, hvor de opdrætter småfugle til videre salg. Faktisk er han sikker på, at Gunnar, fra Ækvator/ dyrehandlen i Viborg, ofte henter småfugle her.....Nja, hvad skal man mene om den forklaring...jeg er nu ikke helt sikker på det.

De sidste 10 km af dagens etape foregik så lige på en fuldstændig lige vej i fuld modvind. Det var dælme hårdt! Men da vi så rullede ind i byen her en søndag aften, blev vi mødt af musik og et optog bestående af en vogn (trukket af en traktor) og en masse mennesker klædt ud som romere J. Det hjalp altså gevaldigt på humøret. På hotellet fik vi at vide, at her er byfest....søndag aften!?! Hotel-fatter var ikke så god til engelsk (forresten Susanne tak for din spansklektion den anden dag J), men vi da aftalt os frem til, at vi i morgen tidlig bare selv går ned og tænder kaffemaskinen og finder morgenmad, så vi kan få lidt at spise, inden vi kører (forhåbentlig omkring kl. 6.00).

July
21
2012

Etape 17

Etape 17 – Blanes til Vilanova (146 km)

Vores dag på cyklerne startede i dag kl. 06.10, hvor vi trillede ud i en sovende by, der langsomt vågnede op, mens vi rullede forbi. Vores plan fra i går om at køre ind i landet og dermed udenom Barcelona blev godt nok lige ændret. Vi blev ganske enkelt forledt til at følge en dejlig hovedvej (N11), hvor alle cykelryttere i området åbenbart var ude på deres lørdag morgen cykeltur. Vi har ikke tal på, hvor mange vi så på strækningen ind mod Barcelona – men det var dælme mange (Uffe siger over 1.000). Vi fulgtes lidt med en af dem over en længere strækning, indtil han holdt ind til siden. Og vi har ham mistænkt for at holde ind, fordi han ikke kunne holde kadancen længere eller var frustreret over, at vi kunne holde os i rumpen af ham, selvom vi jo havde bagage med på flere måder.

Og pludselig var vi så inde i Barcelona. Det er godt nok en stor by og det tog os både nogle timer og nogle km at finde ud igen (der bor godt 4 mill. inklusive forstæderne). Men det er også en rigtig fin by, som godt kunne være et besøg værd. Vi kunne i hvert fald sagtens have brugt længere tid der. Og Conny – jeg vil altså lige sige, at det at cykle i Barcelona city var en kende værre end da du trak mig igennem København J

På vej ind i byen kom vi vist igennem dét, der må betragtes som hovedkvarteret for outlet butikker. Der var adskillige gader med den ene fabriksbygning efter den anden med tøj og dims i lange baner.

500af6637fb4221072012.jpg

500af6c108fa121072012.jpg

500af711a4e3921072012.jpg

Da vi så endelig fandt ud på landevejen igen, fulgte vi kyststrækningen sydover. Det var rimelig fladt de første 110 km. Men så kom bakkerne lige igen. Og det var da nok også et rigtig velvalgt tidspunkt for vores stænger....men vi klemte ballerne sammen og trampede videre. Vi blev også lidt overmodige i dag og Uffe syntes, han kunne huske at have læst, at man godt må cykle på motorvejene her i Spanien, så det ville vi da lige prøve. Men men men der gik ikke længe, før en billist dyttede og viftede med hånden. Den gik altså ikke og vi måtte skynde os hen til den nærmeste afkørsel – men så er det da prøvet. Det skal dog lige tilføjes, at politiet overhalede os uden at reagere på os.

Vejret i dag har været lidt bedre for os. Dette forstået på den måde, at det har været en smule køligere end de sidste dage og det har været delvist overskyet. Rent faktisk fik vi lidt støvregn på et tidspunkt.

July
21
2012

Etape 16

Etape 16 – Sant Pol til Blanes (47 km) – en halv fridag

Grundet den i går omtalte svære varmebelastning, var der til morgen en vis metaltræthed i skroget hos Lene. Og for Uffes vedkommende startede dagen med problemer med motoren. Vi besluttede i samråd at tage en halv hviledag og kom derfor først fra hotellet kl. 10.30.

Det lev en noget bakket dag – men hvor det går op, går det jo heldigvis også nedad igen. Så efter sliddet høster man frugten og drøner ned af bakkerne med en fart på mellem 30 og 50 km i timen. Alt afhængig af hvor modig man lige er.

Vi har fulgt kystlinjen og hver gang kysten slår et slag indad er der den smukkeste lille vig og er der i bunden en smule sandstrand, så er der også mennesker og liv. Som tidligere sagt er der bare så mange smukke pletter på vores tur – og vi kunne stoppe op hele tiden for at tage fantastiske billeder.

500af3fd44c6621072012.jpg

500af46eb489621072012.jpg

Vi er nu landet ca. 60 km udenfor Barcelona og omgivelserne er nu ændret til en stor by med store ferieområder og rigtig mange mennesker. Det er jo ikke lige dét, vi er ude efter på den her ferie – og det er altså en kende stressende at cykle i byerne, for ikke alle tager hensyn. Derfor har vi besluttet, at vi i morgen køre indad i landet, hvor vi kan komme på mindre veje og sandsynligvis se mere til ”det rigtige” Spanien så’n udover deres tuistindustri.

Der er rigtig mange, som cykler hernede. Men på det sidste har vi ikke mødt mange, der som os, har bagage med. Det er primært mænd på racercykler, som præger cykelbilledet. Det er jo lidt sjovt med det her cykelhalløj – for man er ligesom med i en klub, når man kommer cyklende. Og især blandt os der selv har bagagen med, er der meget hilsen på hinanden og given anerkendende nik til hinanden.

500af580ea6c221072012.jpg

July
19
2012

Etape 15

Etape 15 – Portbou til Sant Pol (105 km)

Dagen startede lidt sent, for vi sov sørme helt til kl. 06.30, for vi ville lige have morgenmaden med på hotellet – ikke at den var til at råbe hurra for, men vi fik da noget kaffe. Få minutter efter, at vi var kørt fra hotellet, havde Lene så sit første og forhåbentlig eneste styrt. Vi skulle lige holde ind til siden og til en afveksling nærstudere vores GPS, og i et kort øjeblik glemte hun, at hun altså er og i øvrigt altid har været venstrefodet (læs: tager ALTID venstre fod ud af fodclipsen først), ja, så var det jo lige, at hun af uvisse årsager pludselig ville sætte højre fod ned først og ikke fattede, at den jo stadig var clipset fast. Resultatet var, at hun væltede direkte til siden med cyklen og oppakning ovenpå sig. Uffe syntes, det var ganske morsomt, for der blev råbt en del eder under styrtet. Albuen fik da også et slag og det ene ben fik lidt skrammer. Men det var jo heldigvis på ingen måde et mandestyrt J

500870d4003d519072012.jpg

Oppe på jernhesten igen kastede vi os fortrøstningsfulde ud (læs: op) i Pyrenæerne og startede med et par ret seje bakker. Vi kom dog over uden at være nødt til at stå af cyklerne – og det er vi nu ret tilfredse med – man skal jo lige huske på, at det er ret tunge cykler, vi kører på kombineret med vores oppakning.

Hen mod middag begyndte især Lene at kæmpe noget med varmen, og vi måtte sige nok for i dag efter 105 km. Vi skulle jo nok lige hilse og sige, at det er varmt især i middagstimerne, hvor vi ligger på omkring 40 grader. Og vi skulle nok også lige hilse og sige, at det er irriterende at blive overhalet af alle de her bittesmå cykelmyg, der bare flyver forbi os på vej op ad bakkerne. Uffe har selvfølgelig prøvet at fælde en ved at stikke cykelpumpen ind i hjulet. Men det gav bare en underlig metallisk lyd – for det var sgu et pladehjul.

5008713a0b43919072012.jpg

Det skal dog lige tilføjes, at vi også snakker med nogen af dem, når vi holder pauser de samme steder. I dag snakkede vi med en fyr, som så ret så prof. ud og som var ude at trille sin daglige tur på 130 km (og ja, han var en bette cykelmyg). Han er bosiddende her i Spanien men kommer fra Curacao i Caribien. Han troede umiddelbart, vi var tyskere, for han kiggede lige på vores cykler, som ganske rigtig er tyske. Så han var en rigtig kender J

Vi er nu nået til kyststrækningen Costa Brava, som vrimler med hoteller og turister. Her vil den geografikyndige læser nok tænke, at der er noget med retningen, som ikke helt passer med det kort, som vi har lagt ud af vores tour. Men man har, som bekendt, et standpunkt til man tager et nyt. Og der er vi nu. Vi vurderede, at det ikke vil være realistisk muligt at nå hele den planlagte rute, så nu køre vi sydover her i Spanien og ser, hvor vi ender.

5008705a7f55619072012.jpg

500871cad8e6019072012.jpg

Så har vi faktisk i dag et notat under kulinariske oplevelser, for vi trissede lige en tur rundt i nærområdet og landede på en lille restaurant, hvor vi fik den mest fantastiske paella. Vi skal selvfølgelig også have prøvet lidt forskellig tapas af, når vi nu er her i Tapasland.

5008724aa198e19072012.jpg

500872c9b509819072012.jpg

Igen vil vi altså lige takke for alle jeres hilsner – det er super dejligt at høre fra jer og også at høre, at I har fornøjelse med at følge vores dagbog J

PS. Sådan her ser sandalfødder ud efter 14 dage.

500873ab3d35119072012.jpg

July
18
2012

Etape 14

Etape 14 – Leucate til Portbou (88 km)

Her til morgen hoppede vi relativt friske og kun med lidt morgenstive stænger ud af sengen kl. 05.30 og var ude af røret lidt i 7. Det var en utrolig smuk morgen med en skyfri himmel og næsten vindstille. Så det gik godt fra morgenstunden af. Desværre var Lene også i dag for tung i gumpen (siger Uffe), så hun bankede lige hul i sit bagdæk igen L. Uffe var lidt sur – især da det viste sig, at slangen efterfølgende sad skævt i dækket, så det var bare af cyklen igen, afmontere al grej og gøre det om. Men det var stadig en smuk morgen og Lene lovede at sidde lidt lettere i sadlen J.

5006fbd682b9f18072012.jpg

5006fc33b8e9818072012.jpg

Vi rundede de 1.500 km fra formiddagen af og kom faktisk også ind i Spanien. Ruten, som ”Mon´sør Vezell stifinder” havde lagt, gik via Route de Cols – og han forklarede, at det var den kolde vej med en dejlig middelhavsbrise (Cols frit oversat = kølig). Og her må fru Væsel lige sige: Kølig og min bare mørbankede rumpe! Vi bragede jo direkte ind i Pyrenæerne. Så hvor det i går var rumpe og arme, der fik klø, var det i dag stængerne, der stod for tur. Lårene brændte pænt meget – men en eller anden sportsfanatiker har vist sagt, at ”smerten er din ven”, så vi måtte bare bide tænderne sammen og trampe mere i pedalerne.

5006fc776762518072012.jpg

5006fce930a8718072012.jpg

På vej op over en af toppene, snakkede vi lidt med en hollænder, som var på vej den modsatte vej. Han ledte efter en cykelbutik, for hans kammerat var punkteret længere oppe, så de manglede en slange – og det er bare et rigtig dårligt sted at mangle en slange. Det kan vi nemlig sagtens sige, for vi købte tre nye tidligere på dagen J. Vi kunne desværre ikke hjælpe den slangeløse hollænder, for vores dæk var af forskellig størrelse. Lidt længere oppe af bakken mødte vi så den uheldige kammerat, som kom trækkende med sin cykel.

5006fd93996ba18072012.jpg

Nok en gang må vi sige, at der altså er utrolig smukt her omkring. Det er tydeligt, at det sydligste Frankrig er stedet, hvor de franske kartofler selv tager på ferie. Vi er både kørt igennem må smukke byer langs med kysten - og kørt igennem kæmpe store ferieområder, hvor der stort set altid også lige er banket et tivoli ned, som ville få Dahlgårds tivoli til at blegne. Der er bare alt - naturligvis inklusive et pariserhjul J.

5006fe263e5a418072012.jpg

Nu sidder vi så i Spanien og skal pludselig til at finde ud af, hvad det hele hedder her. Heldigvis er ”Mon´sør Vezell stifinder” rimelig habil udi det spanske sprog, så vi skal nok overleve også her.

5006feb3db1ce18072012.jpg

Etapen i dag blev jo ikke så lang – men som tidligere skrevet, så gik det en del opad, og da vi nåede første by i Spanien, besluttede vi at stoppe for i dag og holde stor-vaskedag. Og så var det dælme lige så fantastisk, at vi spurgte på hotellet, om vi mon kunne være så heldige, at vi kunne købe os til en vask, og de sagde ja J. Så i skrivende stund er al vores cykeltøj i en rigtig vaskemaskine, mens vi sidder med en kold cola light J NICE.

Vi har i øvrigt også nogle små oplevelser med folk hen over de første par uger. Der er faktisk mange – primært ældre mennesker, som er meget interesserede i, hvor vi kommer fra og hvor vi har cyklet fra. En rigtig tyroler vandrer med shorts, knæstrømper og vandrestave klappede sågar, da vi cyklede forbi ham. Det er altså lidt hyggeligt at få en lille snak med de forskellige.

Og hvis vi så lige skal lave en opsamling på de første 14 dage af vores tour, så har vi nu cyklet i alt 1.581 km og det er vi så’n set ganske godt tilfredse med selv (det er jo også ferie J). Men vi må pippe lidt forsigtigt, at det dælme er varmt nu – først var det for koldt, og nu er det for varmt...

July
18
2012

13.Etape

Etape 13 – Marseillan-Plage til Leucate (128 km)

Dagens etape startede tidligt i dag – i går var vi jo lidt for feriesløve, så i dag var vi ude af fjerene kl. 05.30 og klar til at køre omkring kl. 7.00. Vi skulle have vores cykler låst ud og aflevere nøglen til hotellets nattevagt. Og der fik vi nok lige nogle elendige arbejdsforhold at se! Han havde siddet hele natten (fra kl. 22, hvor vi så, at han mødte ind og tankede termokanden op med kaffe) i bagsmækken på en transporter ude på p-pladsen. Jep, vi har det faktisk rigtig godt hjemme i lille DK.

Vi kom nok ellers på arbejde i dag, og etapen har faktisk været en af de hårdeste til dato. Der var uhyrligt mange bakker (siger Lene) og uhyrligt meget tummel med vores elendige Garmin GPS – ja, okay når ret skal være ret, så havde vi godt nok startet med at indstille dem til to forskellige destinationer. Det gav noget diskussion om, hvem der havde ret med hensyn til retning. Men da vi lige havde fået en kold Pepsi Max og siddet lidt i skyggen, fik Uffe indstillet skidtet til samme destination – nemlig den spanske grænse. Ikke at det hermed løste vores navigationstummel. Maskinerne omberegnede og omberegnede og fandt frem til to forskellige afstande. Den ene skulle eksempelvis køre 124 km og den anden 189 km??? Vi er nu hver gang blevet enige om at følges J og at gå efter den korteste afstand.

5006f93ed62cd18072012.jpg

Igen i dag har vi set mange smukke steder, og selvom vi af og til bliver lidt sure over at blive kørt i gentagne cirkler inde i byerne (som vi jo ikke kan lide), så ender vi nu altid på et eller andet smukt sted, hvorefter vi må udbryde i kor: ”Ej, det var faktisk i orden at køre efter J”. Ruterne er jo lagt ud på VeloMap af andre, som har cyklet her og som har været rundt og finde de gode steder.

5006fa0b07e9f18072012.jpg

5006f9c4e0acd18072012.jpg

5006f9949a7b818072012.jpg

Og bedst som man troede, at rumpen var ved at være rimelig hærdet, bød dagen så lige på den ondeste rumpe-mørbanker-grussti, som vi kæmpede os frem på ca. 15 km. Spørg lige, om man har ondt i både rumpe og arme efter sådan en tur! Nå, men så på et tidspunkt, da vi endelig kom til asfalterede veje igen, fik Uffe den fantastiske idé, at vi liiiiige kunne skyde genvej via endnu en sti (som måske var grusbelagt og 8-10 km lang). Fru Væsel måtte jo bare følge trop ud på den endnu mere modbydelige sti (udenfor kategori!!!) bestående af en grusgrav/granitskærver på 5-10 cm størrelse. Ja, det lyder lidt voldsomt, men ikke desto mindre korrekt. Det var grus og skærver fra den ved siden af liggende banestrækning. Lene var ved at vælte adskillige gange og bedst som vi troede, at nu måtte det snart blive bedre, så sagde det puf og Lene punkterede på baghjulet for anden gang. Onde tunger vil sige, at det handler om, at hun er lidt for tung i gumpen!? Men hvorom alting er, så måtte Uffe ude midt i ødemarken og i 42 graders varme kl. 16.30, lappe Lenes cykel, så vi kunne komme videre.

5006fb3c05efd18072012.jpg

5006fa882629418072012.jpg

Vejret har igen været fantastisk – og vi har hørt, at det er temmelig sløjt med solskin og varme hjemme i DK, så vi sender hermed lige lidt op til jer J

July
16
2012

Etape 12

Etape 12 – Saint-Gilles til Marseillan-Plage (121 km)

I dag gik der ren sommerferie i den for os, så vi sov helt til kl. 06.40 og var ikke i sadlerne før kl. 9.15. Og det er bare for sent. På det tidspunkt er vi faktisk allerede lidt tunge i rumpen og kan selvsagt heller ikke nå at cykle så langt. Heldigvis slap vi for at tage til cykelsmed, for Uffe blev stædig og besluttede, at han kunne fikse det selv - og så sagt, så gjort.

Det må også siges at have været rigtig varmt i dag – solen skinner fra en nærmest skyfri himmel, hvilket er fantastisk – men dælme også varmt at cykle i. Nu skal I ikke tro, at vi har nej-hatten på. Det er blot en orienterende oplysning.

50046c0605b6a16072012.jpg

Nu vil den opmærksomme mandlige læser måske også tænke: ”Jamen, hvordan går det dog med Uffe efter hans frygtelige styrt?” Og dertil skal det siges, at det går til levesiden (tror Lene....Uffe der imod er fortsat bekymret) J. Han har naturligvis uhyrligt ondt i sine hudafskrabninger og den ene skulder. Men han klarer den (tror Lene.....Uffe der imod har nu sagt, at han faktisk også synes, at det har sat sig lidt i halsen)!

50046c457378116072012.jpg

På dagens etape ramte vi så i øvrigt Middelhavet og har kørt en del af dagen på de her fantastiske cyklestier, som ligger lige op ad stranden. Og igen må det siges, at det sgu er rart at komme i skygge sidst på dagen. Vi har dog også været ude at køre på nogle mindre fantastiske veje, hvor bilerne har suset om ørerne på os. Det er en kende stressende – og det er lidt med hjertet oppe i halsen, at vi siger til hinanden, at nogle gange må man bare kaste sig ud i det og håbe på, at isen kan bære.

50046ce7b977916072012.jpg

50046ca4af32216072012.jpg

Vi er i løbet af dagen kommet igennem flere byer og der kan vi sagtens tumle rundt i lang tid. Her er jo floder, motortrafikveje, motorveje og almindelige veje at navigere rundt i – og skiltningen er ikke alle steder lige til at få øje på. I en af byerne i dag (Sete), brugte vi ikke mindre end en time på at tåge rundt. Uddybende tog det os en times tid at køre blot 4-5 km.

Det er også imponerende, at der på den relativ korte strækning, som vi har kørt i Frankrig nu, har vi set rigtig mange borge/fæstningsværker. Og den ene overgår nærmest den anden.

50046d24905dd16072012.jpg

50046d913c35916072012.jpg

50046e9b1508f16072012.jpg

Og så lige for at runde af for i dag, så må vi nok lige kommentere det med (nogle af) jeres kommentarer i vores gæstebog. Det er, som nævnt i går, dejlig læsning............meeen den sidste bemærkning, som helt klart kommer fra Kondi-kongen-Ib, den er vi en smule skuffede over – ikke vrede, men skuffede. Og må jo blot understrege, at man ikke blindt skal stole på en GPS.

50046f380505516072012.jpg

50046e3ea1e0516072012.jpg

July
16
2012

Etape 11

Etape 11 – Pierrelatte til Saint-Gilles (115 km)

Dagens etape startede i smukt vejr med en skyfri himmel og friske ben. Men dælme om ikke Lene så punkterede efter 3 km. Så var stilen ligesom lagt og blev fulgt op af, at Lenes gear drillede og Uffes forbremse måtte lidt senere afmonteres. Dælme om ikke vores holder til GoPro kameraet så også pludselig knækkede, og vi kan se, at vores bagdæk er ved at være temmelig slidte. Det eneste positive man kan sige ift. Lenes punktering er, at der i vejgrøften voksede timian, så det duftede da dejligt om ikke andet.

500468d475b4e16072012.jpg

Ruten har i dag bugtet sig igennem mange vinmarker. Og der er lige en lille tilføjelse til dagbogen i går – det er omkring de tomatmarker, som vi så flere af. Frilandstomater så langt øjet rækker har vi altså aldrig set før. Der er også utrolig mange dufte hernede, som man får smidt lige i hovedet, når man sådan cykler rundt. I dag har luften været fyldt eller nærmest parfumeret af duftene fra cypres, lavendel og roser. Helt fanastisk J

Vi har også kørt og hørt temmelig mange cikader. Det er ret imponerende at høre sådan en sværm eller koloni – eller hvad de nu kalder sig selv som gruppe. Der har været steder, hvor det var så højt, at det var svært at snakke sammen. Ikke at vi snakker sammen hele dagen. Der er også tid til bare at køre og filosofere lidt over livet og så’n.

50046a2e294bc16072012.jpg

Vi har rent faktisk også oplevet et snegle-fænomen. Det er naturligvis ikke i samme kategori som Yetier og sabeltigere. Men ikke desto mindre har vi undret os over, at der på en strækning i området omkring Avignon var rigtig mange små hvide snegle, som sad oppe i planter og på græsstrå (se billedet nedenfor). Hvis nogen derude, ved noget om det, vil vi rigtig gerne høre forklaringen på det. Mystisk så det i hvert fald ud.

5004698f008b616072012.jpg

Dagen i dag har også budt på frisk frugt lige fra træerne – nej, selvfølgelig ikke. Men vi kom forbi flere boder, hvorfra de solgte abrikoser, nektariner, ferskner og diverse grøntsager. Det er top lækkert og smager bare af så meget mere, når det har fået lov til at modne på træerne. For den interesserede læser, kan vi oplyse, at man her kan få 6 kg friskplukkede abrikoser for 5 Euro!!! Vi har faktisk de her franskmænd mistænkt for at lave deres egen grovsortering, inden de sender frugt til Kvickly (selvom de har fine varer J) – både i forhold til smag og størrelse.

500469f03613a16072012.jpg

I morgen er vi så desværre nødt til at få fundet en cykelsmed, så Uffe kan få repareret forbremsen og vi kan få skiftet vores bagdæk begge to. Og lad os så lige slutte dages beretning med at sige tusinde tak for alle jeres kommentarer i vores gæstebog J Det er bare rigtig dejligt at læse J

July
14
2012

9. Etape

Etape 10 - Saint-Jean-en-Royans til Pierrelatte (148 km)

Denne dags etape startede som sædvanligt tidligt. Men i dag var der heldigvis forberedt morgenmad og kaffe til os, så det var en skøn start J. Vejret var lidt lummert og skyerne hang lidt tæt over de omkringliggende alpetoppe. Men vi skulle sydover og kunne se, at det ville blive fint vejr, hvilket det bestemt også har været med en gennemsnitstemperatur på 26,5 grader – og det er altså fra 7 morgen til 17 aften J

I aftes brugte vi (klog af skade) lidt ekstra tid på at planlægge dagens etape via det internetbaserede ”VeloMap”, hvor der kan findes og laves cykelruter i hele verden. Det er ret godt, men det er også på godt og ondt, så vi har kørt noget på grusveje (mountainbike ruter). Vi skulle lige hilse og sige, at det er hårdt for hænderne. Og vi skulle altså også lige hilse og sige, at mht. cyklerne så kører de bare!

Men det skal siges, at det har været den fedeste etape til dato. Det har simpelthen været så smukt og malerisk, at vi ikke har kunnet stoppe igen med at sige: ”nej, se lige der.....”. Vi har igen taget en bunke billeder, har filmet en del og kunne sagtens have taget det dobbelte, for det har seriøst været bjergtagende at køre på den rute. Vi fulgte floderne så vidt muligt – det gør jo selvsagt ruten mindre kuperet J. Turen gik gennem rigtig mange marker med solsikker, lavendel, tomater, abrikoser, vin og nektariner. Det var altså også næsten ubehageligt fristende at køre igennem uden lige at nappe lidt med fra træerne. Men men men vi købte os til vores frugt. Og Uffe syntes ikke, at jeg skulle cykle rundt med en solsikke monteret på cyklen (det forstår man jo ikke).

5001cf4250e9014072012.jpg

5001cf842105014072012.jpg

5001cfe81eeb814072012.jpg

Vi havde også rigtig gode ben i dag og har i gennemsnit ligget på 19,6 km i timen hele dagen. Til gengæld bød turen også på tourens første og forhåbentlig eneste styrt. Det var Uffe, der var lidt for kæk i en sving på en af grusvejene, så han måtte lige ned at ligge. Heldigvis skete der kun overfladisk skade på albuen og det ene ben. Men efter lidt tryllecreme, var han frisk til at køre videre J. Nu må vi selvfølgelig lige afvente og se (siger Uffe), hvordan det udvikler sig for ham over natten....det kan jo godt udvikle sig til noget mande-noget.

5001d031456eb14072012.jpg

5001d0757104814072012.jpg

Dagen har også budt på rigtig mange møder med hunde i dag. Nogle af dem var lidt ude efter vores haser – men ingen af dem fik heldigvis held af det. På den lidt mere sensationelle side af vores møder med egnens dyr, mente Uffe i dag, at vi passerede en miniature sabeltiger - uden sabel – og han har oplyst, at han med sikkerhed ved, at det er det eneste sted, den stadig eksisterer, her ved Rhône floden.

Vi er nu landet i endnu en rigtig hyggelig lille by, hvor vi lige nåede at kigge med til et lokalt bryllup i byens kirke, som ligger lige ud for det hotel, som vi har snuppet for natten. Igen overvejde vi at prøve at blande os lidt diskret i flokken af gæster – men vores cykelshorts afslørede os, så vi måtte handle til vores aftensmad i den lokale brugs.

5001d1d0badc414072012.jpg

5001d191b7a8e14072012.jpg

Her tappes frisk kildevand.

5001d0bc5e11414072012.jpg

July
14
2012

8. etape

Etape 9 – Grenoble til Saint-Jean-en-Royans (77 km)

Vi startede dagens etape i en smule regnvejr, og det var jo kanon, for det var da lige dét, vi trængte til. Nej, det var kun en lille morgenbyge, og vi trillede ud af Grenoble i godt humør og med ben, som var helt friske og ikke det mindste stive mere J måske havde vores halvgamle kroppe haft godt af 1½ hviledag.

Vi styrede åbenbart direkte mod den nærmeste alpe og hold da så lige op, hvor det gik opad (vi takker nok lige Garmin for det!!!). De friske ben kom bare direkte på overarbejde. Her vil vi overhovedet ikke nævne noget som helst om vores gennemsnitshastighed op over alpen. Vi mener at kan huske, at det var en af de ”bakker”, som Anders B lige har kørt over i et cykelløb. Og vi kan nok godt sige, at han vist godt kunne have overhalet os i svinget J.

5001cde399e5914072012.jpg

Men vi nåede da toppen, hvor vi fik lidt at drikke og spise . Især førstnævnte var meget tiltrængt. Og så gik det jo ellers bare nedad derfra – og det er noget, vi kan lide! Det var utrolig smukt på turen ned igennem alpedalen (det var det formentlig også på vej op, men der havde vi intet overskud til at kigge os omkring – det var ren overlevelse J). Vi har taget en bunke billeder, men ligger kun nogle få op her. Interesserede læsere er velkomne til at melde sig på banen, når vi kommer retur, hvis de vil til en aften med lysbilleder og anekdoter fra vores tur J.

5001cb0bbce5c14072012.jpg

Sidst på dagen faldt vi over et posthus, som vi lige måtte besøge for at sende mere hjem til DK. Og igen må vi sige: JA, Anders K. Jørgensen, du fik ret! Vi har grovsorteret i vores udstyr osv. og er nu nede på dét, som vi faktisk kan klare os med. Det er sgu da meget godt efter lidt over en uge (Uffe siger underbukser og en bøllehat).

Det var en fin lille by, vi var landet i, så vi besluttede at slå lejr for natten, selvom vi ikke havde kørt så langt. Men vi har dælme kørt højt og var trætte i de gode ben. Vi fandt et lille og rigtig hyggeligt B&B lidt udenfor byen, som var ejet af to lettere forvirrede englændere. De havde haft huset i 20 år og har boet der fast de sidste 5 år, hvor de så har drevet deres B&B. Rigtig fint sted og de var rigtig søde – men de var ved at gå bagover, da de hørte, hvor langt vi havde cyklet.

5001ce6d4d44014072012.jpg

5001ce3ae0bbd14072012.jpg

Som dagens sidste punkt skal det her bemærkes, at Uffe mener, at han nu har den prikkede bjergtrøje – men at polkaprikker ikke står så godt til hans frisure.

July
14
2012

Hviledag

8. dag – ”hviledag” - 0 km

Vi startede vores 8. dag i Paris, hvor vi besluttede at hoppe videre, for verudsigten for Paris var lige så elendig som den havde været i Tyskland. Derfor lejede vi bilen et døgn mere og kørte så sydøst på til Grenoble, hvor vi ankom sidst på dagen – med uro i stængerne, ondt i rumpen af at have siddet i bilen og temmelig frustrerede over ikke at have været i sadlen i 1½ dag.

Til gengæld var vejrudsigten fin for området – og vores Tour de France hop var jo i bedste Tour de France stil, for vi hoppede lige til alperne og dermed bjergetapen. Dermed sagt, at vi skar lidt af ruten ned ved at køre sydover. Men til gengæld tager vi så tværs over det sydlige Frankrig og hen over alperne. Det er jo ikke blevet en daseferie blot fordi, vi tog et hop J

På hviledage skal der jo også ordnes almindeligheder, som det ses nedenfor.

5001c9e712d0a14072012.jpg

5001c997a65c314072012.jpg

July
11
2012

7. Etape

Etape 7 – Kevelaer til Paris (cyklet 66 km)

Etape 7 startede i dag med kulde og blæst, så vi måtte køre pakket ind i rigtig meget tøj. Navigationen bøvlede også i dag og vi blev kørt i ring mere end en gang i den by, vi først kørte igennem. Da det efterfølgende tilmed begyndte at regne, blev vi faktisk temmelig morgensure, og snakkede om, at der sgu ikke var meget sommerferie over det vejr. Vi søgte derfor læ på en lille café og overvejede mulighederne.

Efter noget kaffe og efter at vi havde fået varmen igen, besluttede vi derfor at lave et ”Tour de France hop”. Og hvad går det så ud på, vil nogen måske tænke. Jo, det går ud på, at vi besluttede at tage næste etape fra en sydligere position. Vi kørte derfor (stadig i regnvejr + med endnu en punktering + med at Lene fik en fugleklat lige i hovedet) ud til en biludlejning, lejede en bil og er nu kørt til Paris, hvorfra vi så fortsætter i morgen. Dette valg blev taget efter nøje overvejelse og efter at have nærstuderet vejrudsigten – som viste tilsvarende vejr de næste 8-10 dage.

Da der jo er et helt år til næste sommer, har vi valgt at fravælge dårligt vejr. Vi gider simpelthen ikke fryse i vores sommerferie.

--------------------------

Hvis vi så lige skal lave en omsamling på tourens første uge, har vi samlet cyklet 904 km, hvilket vi selv synes er ganske godt gået – og det i sig selv er en succes. Det havde vi sgu ikke lige forestillet os eller drømt om i februar måned, hvor Uffe en søndag eftermiddag kom hjem efter en cykeltur på 40 km, hvilket for os begge var vildt langt at cykle på én gang (tænkte vi dengang). Vi har selvfølgelig stive ben, når vi står op om morgenen. Men det fungerer, når vi først kommer i sadlen, og dét at køre 150 km om dagen, er overskueligt for os nu J

4ffdf24d905f511072012.jpg

4ffdf16b29db911072012.jpg

July
11
2012

6. Etape

Etape 6 – Alfhausen-Bocholt (174 km)

Etape 6 startede vanen tro kl. 5.00, hvor vi sprang ud af sengen (på lidt stive ben) og var på cyklerne kl. 6.00. Som vi skrev i går, var der stor fest i den lille by, og da vi rundede bageren på vej ud af byen, kunne vi se, at der ikke kun havde været gallafest på kroen, for hele byens ungdom (tror vi i hvert fald) var samlet hos bageren til morgenfest, så der var gang i den J

4ffde77ce386311072012.jpg

Vejret var heldigvis mere med os end i går og vi fortsatte ved godt mod med kursen sat mod sydvest. Rent kørselsmæssigt gik det rigtig godt. Det er åbenbart rigtigt nok, at formen bliver oparbejdet hen over den første uges tid – og vi havde altså rigtig gode ben J.

Når man sådan kommer trillende på cykel, ser man en del til det lokale dyreliv. Og på vores etape i dag mødte vi både en rigtig stork, rådyr, masser af forskellige fugle, harer.....og Uffe mente helt bestemt, at han så en Yeti inde i en skov.....meeeen jeg tvivler....det var vist bare fordi, han også ville være med til at se noget ;). Uanset hvad er det rigtig dejligt at være så tæt på det hele, at man får alle lyde og dufte med – herunder ganske vist også dampene fra alle de landbrug, som vi passerer. Nu vi er ved landbrug, så skal det lige bemærkes, at de hernede går rigtig meget op i solenergi og vindenergi – der er næsten ikke det sted, hvor der ikke enten er solpaneler eller vindmøller, og set ud fra et miljømæssigt perspektiv er det jo dejligt at se.....så måske er vi i lille Danmark slet ikke så langt fremme på det område, som vi går og bilder os ind. På dette område har tyskerne også overhalet os.

4ffde7d36301711072012.jpg

4ffde93c451bc11072012.jpg

Pludselig var vi i ”ridderland” med borge i mange forskellige udgaver.

4ffde9ad43fbe11072012.jpg

Det blev også dagen, hvor vi kørte ind i Holland – for senere at køre ind i Tyskland igen...vi må her sige, at vi har nogle udfordringer i forhold til navigationen. Det er nærmest et kapitel for sig, og vi er på ingen måde imponerede over Garmin (så der er ingen tak til dem). På den bekostning kommer vi til at køre en del ekstra km (faktisk mellem 25-30 %), som vi godt kunne have undværet. Uffe stillede tidligere på dagen det rigtig gode spørgsmål: ”Hvorfor er en km ikke bare en km?” Vi havde da også noget tummel med at finde et sted at overnatte her til aften og kørte nok 20 km inden, vi fandt frem til et sted, der også havde åbent.

4ffde9fe9aff811072012.jpg

Rent kulinarisk er der ikke det store at berette. Den står meget på rugbrød med ost, pålæg, bananer og en lille kop kaffe ind imellem. På det Gasthaus, som vi overnatter på, var det eneste, vi kunne få, Schnitzel und Pommes”. Og når man har cyklet 174 km, skal der bare noget i skrutten – næsten ligegyldigt hvad. Lene kunne ikke spise op så kromutter insisterede derfor kraftigt for, at vi fik resterne med til dagen efter, og hun var urokkelig på det punkt. Når ret skal være ret har vi nu også fået en lille kage ind imellem J

July
11
2012

5. Etape

Etape 5 – Grasberg/Alfhausen (150 km)

Etape 5 startede med en hurtig gang medbragt morgenmad på hotelværelset i Grasberg, som ligger lidt udenfor Bremen. Kl. 6.00 begav vi os ud i en ganske blæsende morgen og trillede ind mod Bremen, som er pænt stor. Så det tog os nogle timer at komme igennem den.

4ffdd4a7d7a3411072012.jpg

Retningen var i dag Syd-Sydvest – og desværre var vejrguderne ikke med os på den kurs. Det betød, at vi havde strid modvind HELE dagen (nærmest orkanstyrke). Det må siges at være vanvittigt hårdt og Lene peb lidt over det i løbet af dagen. Vinden var faktisk så hård, at vi meget af dagen har måttet stå op i pedalerne, for at få nok kraft (læs: vægt) nok i pedalerne. Men heldigvis regnede det da ikke i dag J hvilket nok er det mest positive, der er at sige om dagen...

Sidst på dagen ankom vi til byen Alfhausen (26 km nord for Osnabrück), hvor der i aften holdes stor gallafest på det Gasthaus, som vi overnatter på. Selv borgmesteren er med inkl. borgmesterkæde og hele pivtøjet J. Vi overvejede kort at gå derned og "blend in"...men Uffe har ikke noget slips med....og cykelsko er nok heller ikke de mest fanastiske at danse i.

Som vi nævnte den anden dag, kommer vi igennem utrolig mange små charmerende byer, og de gør altså meget ud af husene og udsmykningen på og omkring husene. Der er ganske vist også nogle havenisser (undskyld til dem, som elsker den slags), som kradser lidt i øjnene. Men når man ser bort fra havenisser, regn og blæst, så er her faktisk rigtig pænt. Bygningerne bliver vedligeholdt – og det er måske så'n ”tysk grundighed” – når det først er bygget, kan det åbenbart godt svare sig at renovere huse osv., så der er rigtig mange gamle bygninger i området. Og de er smukt renoveret.

July
11
2012

4. Etape

Etape 4 – Glückstadt-Grasberg (110 km)

Etape 4 startede lidt sløvt søndag morgen med morgenmad på hotellet og klokken blev faktisk 9.30, inden vi trillede ud af byen og ned til byens færge, som sejlede os over Elben og til byen Wischhafen. Vejret var smukt, skyfrit og varmt J

4ffdd30ba592c11072012.jpg

4ffdd3ae5dad311072012.jpg

Benene var overraskende nok stadig ganske gode, selvom vi havde haft lidt vanskeligt ved at komme op og ned af trapperne fra morgenstunden af - men når man først sidder i sadlen, kører det ligesom lidt af sig selv.

Vi har tidligere takket både Kvickly slagteren for gode "indlæg" og Craft for super regntøj. Og her vil vi så godt lige sende en kæmpe tak til vores "cykelguru" Anders Boel - og der er adskillige ting at notere herunder. Allerførst er der tak for introduktionen til saddelpinden med parallellogram-dæmpning (her må vi jo rent faktisk også lige takke Maise for lån af hendes saddelpind, som hun måtte undvære en periode, så vi kunne prøve den af J). Og den er intet mindre end fantastisk for rumpen, for der er en del bump på cykelstierne herede. Og nu vi taler om rumper, så er der også en tak for oplysningerne om dét at få målt sin rumpes bredde. De ER medium, og så snakker vi ikke mere om det... Sidst er der så også lige tak for introduktion til undertrøjer i Merinould - det kan virke lidt vanvittigt her i solen. Men vi må sige, at de er helt uovertrufne i sol og regn!

Tilbage til dagens etape, som bød på turens anden punktering L og en del regn og blæst. Det gav en del ikke planlagte pauser, der trak energien lidt ud af os. Derfor besluttede vi at gøre holdt for dagen lidt udenfor Bremen. Samlet blevet dagens etape på 110 km. Vi håber så blot på solskin og medvind til morgendagens tur...

July
11
2012

3. Etape

Etape 3 – syd for grænsen-Glückstadt (161 km)

Etape 3 startede lørdag morgen fra en lille nordtysk by, som vi aldrig fandt ud af, hvad hed - men der var blevet smurt madpakke til os fra hotellets køkken, da vi ikke kunne nå at spise morgenmad der - en fin gestus J

Vi startede kl. 6.00 i fint vejr og med gode (men lidt stive) ben. Vi måtte dog ind omkring en tankstation for at få noget morgenkaffe, så vi kunne få den sidste søvn ud af øjnene. Hen ad formiddagen kom vi til Husum, som er en rigtig fin lille by. Her stoppede vi for at få lidt at spise. På byens torv var der gang i en masse skønne boder, og vi endte med at få en lækker formiddagsmad bestående af: rugbrød, lækker ost, røget skinke og friske jordbær til dessert. Og man kører altså godt på sådan en omgang.

4ffdcf32a001611072012.jpg

4ffdcfae46d5b11072012.jpg

Herfra gik det derud af og vi opdagede, at benene blev bedre op ad dagen, så vi besluttede, at vi ville køre hele vejen til Glückstadt, selvom der var 161 km.

Turen mod Glückstadt bød på mange oplevelser. Vi var bl.a. ude at sejle med en lille gratis færge over en af Elbens bifloder. Fantastisk service, for færgen kom sejlende fra den anden side for at hente os to, da de kunne se, at vi tumlede rundt og ledte efter en færgemand. På den anden side passerede vi et atomkraftværk og et ret tungt industriområde - noget der bekræftede vores fordomme om Tyskland (tung industri, sauerkraut und gemüse J). Men det skal så lige bemærkes, at vi også til fulde har fået revuderet vores opfattelse af Tyskland! Her er faktisk rigtig smukt med mange små fine byer og smukke huse. Og så er der næsten cykelstier overalt.

4ffdd03809a8e11072012.jpg

Vi forvildede os også imidlertid også op på en motortrafikvej på en strækning. Det var en ganske ubehagelig oplevelse, for de tyskere kører dælme stærkt og de dytter af de dumme turister, som ikke kender færdselsreglerne.

De sidste 40 km var lidt blandede rent vejrmæssigt, og vi rendte ind i vores første seriøse omgang regnvejr. Da vi havde overbevist os selv og hinanden om, at vi ikke var lavet af sukker, kastede vi os ud i det (og vi takker lige Craft for at lave super regntøj). Tæt på Glückstadt løb vi også ind i vores første punktering, hvilket var mindre sjovt. Den sidste strækning ind mod byen var rigtig smuk med lange diger fyldt med græssende får. Trætte ankom vi til byen og fik os indlogeret på en lille hyggelig pension/hotel. Dagens etape blev samlet 161 km J

4ffdd0d3528cf11072012.jpg

4ffdd1307aaaf11072012.jpg

 

July
6
2012

Et par billeder fra opstarten

4ff728dacb49f06072012.jpg4ff7288aa9b4606072012.jpg

July
6
2012

Etape 1 og 2

Så er vi endelig i gang med sommerens tour.

Vi startede i Viborg i går morges kl. 8, hvor vores søde naboer - med tårer i øjnene - vinkede farvel med flag og ønsker om en god tur smiley.gif Inden da havde Martin været forbi med lidt "godt til rumpen" og til ømme stænger - Vi takker Kvicky slagteren for førstnævnte ;)

Herefter var vi lige omkring Domkirkepladsen, som var vores startposition - og hvor vores forældre stod klar til at sende os godt afted smiley.gif Da vi rigtig var "on the road" slingrede vi os sydover i et fantastisk vejr - Uffe er blevet en smule skoldet.

Efter første etape på 123 km landede vi på et herberg i Randbøldal, hvor vi overnattede.

Her til morgen hoppede vi på cyklerne kl. 06.18 og fortsatte turen. Trods mange varsler om skybrud, løb vi kun ind lidt regn på vej ind i Tønder by. Tønder må i øvrigt siges at være en rigtig fin og hyggelig by med mange smukke bygninger. Da vi havde fået lidt frokost og været på posthuset (ja, Anders Jørgensen, du fik ret) for at sende noget af vores udstyr hjem - det var simpelthen for tungt at slæbe på - men ja, så har vi lært det smiley.gif kørte vi mod den tyske grænse og har nu stoppet for natten i en lille by syd for grænsen.

Dagens etape blev i dag på omkring 119 km. Og til dem, der nu sidder og tænker - hov hov, ville de ikke køre 150 km om dagen, så jo, det er målet ..... men prøv lige selv at cykle til grænsen med det, der svarer til en halvtung dreng bag på cyklen...det er dælme hårdt smiley.gif. Vi håber, at vi efter den første uges tid kommer op og ligger på de 150 km om dagen.

PS. Her efter de første 240 km må vi erkende, at der ER langt til Gibraltar, når man har al oppakning med selv. Et er træningsture på 13 kg cykler --- noget lidt andet er ture, hvor cykerne er læsset helt til ;)

 
Panel title

© 2017 uffeoglene

Antal besøg: 3298

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59369897842407sekunder