Sygdom - Behandling

Behandling:

Det er meget forskelligt hvilken behandling man får, det kommer an på hvor gammel man er. Så alderen kommer an på hvilken behandling man får. Det kommer også meget an på hvor stor knuden er, og om der er flere knuder, eller om det er spredt sig eller noget helt andet.

Man starter med at finde ud af hvad knuden er for noget, om det er kræft eller bare en knude. Knuden skal fjernes, hvis kvinden selv ønsker at den skal væk, ligegyldigt om det er kræft eller ikke.
Man operere knuden væk medmindre at knuden har spredt sig til andre steder, for eksempel til brystvævet. Cirka 90% skal opereres. Når man har været igennem en operationen ved en kirug, bliver man henvist til onkologisk afdeling.



Brystbevarende behandling:

Denne behandling er cirka 50% kvinder der får lavet. Ved denne behandling får man lov at beholde sit bryst, fordi at de bliver opdaget tidligt nok til at knuden bare skal opereres ud. Men for at være sikker på at kræft cellerne ikke har spredt sig, skal brystet have en strålebehandling, så ved man i hvert fald er man er på den sikre side. Man fjerner også lymfekirtler under armhulen, hvis det er nødvendig. Det gør at man kan se om kræften har spredt sig.



Mastektomi:

Mastektomi er når kræftknuden er så stor at man bliver nød til at fjerne hele brystet, og hvis kræftknuden måske har bredt sig til andre steder i brystet kan det blive slemt, så det er bedst at fjerne hele brystet. Der bliver også fjernet lymfekirtler under armhulen, og igen kun hvis det er nødvendigt.

Sentinel node (skildvagtslymfekirtlen):



Inden for de seneste år er der blevet fundet ud af hvordan man kan se om kræften har spredt sig ude til lymfeknuderne. Denne metode kaldes Sentinel node (skildvagtslymfekirtlen). Der er nogle lymfeknuder under armhulen som er der hvor de bliver spredt til første gang. Hvis man så undersøger de/denne lymfeknude(r), vil man på den måde kunne se om kræften har spredt sig eller ikke, og ved det kan man så finde ud af om man skal opereres for lymfeknuder eller ikke. Men denne metode anvendes kun hvis kræftpatienten ikke har fået en ultralyd scanning under armhulen, som ofte viser om kræften har spredt sig.



Grupper:

Kvinderne inddeles i grupper for hvor slemt det er. Der er lav risikoen og høj risikoen, kun 20% af kvinderne kan gå ind under lav risikoen, mens de resterende 80% går under kategorien høj risikoen. Lav risikoen er blandt andet hvis kraftknuden er mindre en 20 mm i diameter, hvis der ikke er spredning til lymfekirtlerne i armhulerne, hvis ens malignitetsgrad er 1, som er den laveste grad af hvor aggressiv knuden er, og hvis kræftcellerne godt kan fungere med østrogen.



Strålebehandling:

Alle patienter for tilbudt en strålebehandling, især dem der gennemgår behandlingen brystbevarende behandling, da der stadig kan være lidt tilbag.. Hvis det har spredt sig til lymfekirtlerne får man en strålebehandling på selve det sted hvor man kan se der er kræftceller, og det kan give vanskeligheder senere, så det er vigtig at det bliver udført ordentligt



Behandling med medicin:

Alle dem der ligger i høj risiko gruppen, bliver tilbudt efterbehandling, som blandt andet består af kemo. Når man bliver behandlet med medicin følger man et program, og programmet der bliver lavet, kommer an på alder, risikoen (hvor slemt det her været), og hvilken slags brystkræft det drejer sig om. Alt det foregår på onkologisk afdeling.

 
Panel title

© 2017 sygdom

Antal besøg: 15

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37977194786072sekunder