Projekt om EU - Lissabon-traktaten

 

I 2005 stemte man om Forfatningstraktaten i Europa parlamentet, men et flertal stemte nej.

Stats- og regeringscheferne besluttede, at holde en tænkepause efter afstemningen om forfatningstraktaten. Resultatet af denne tænkepause blev Lissabon traktaten. Forud for en ny traktat er der en lang forhandlingsproces. Først indkaldes der repræsentanter for hvert medlemslands regering, og en lang række møder begynder. Dette kaldes for en regeringskonference. Til sidst afsluttes regeringskonferencen med et topmøde mellem stats og regeringscheferne.

Regeringskonferencen om Lissabon traktaten åbnede den 23. juli 2007. Der blev opnået politisk enighed om Lissabon traktaten d. 19. oktober 2007. Alt hvad der var blevet bestemt under regeringskonferencen blev skrevet ned på et papir af stats og regeringscheferne, og herefter blev det sendt ud til alle medlemslande af EU.

Lissabon traktaten gik ud på, at styrke beslutningsdygtigheden, altså sammenhængen på lovene i alle EU’s medlemslande. Så ville man opnå en bedre handels kraft. Lissabon traktaten fremhæver de demokratiske grundværdier, som EU-samarbejdet er bygget på. Lissabon traktaten vil give de nationale parlamenter store indflydelse på det der bliver bestem i EU.

 

Ved Lissabon traktaten forbedrede man EU’s muligheder for, at kunne påtage sig et større globalt ansvar, og man kan bidrage til en fredelig og retfærdig verdensorden. Samarbejdet forstærkes mellem landenes politi og det strafferetlige samarbejde. Det vil sige, at EU’s muligheder for, at bekæmpe terror og grænseoverskridende kriminalitet styrkes.

 
Panel title
Antal besøg: 237

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,28447008132935sekunder