Projekt om EU - Krisen i Grækenland


 

I 2000 søgte Grækenland om at komme med i euroområdet.  I November 2009 opnåede det græske socialdemokrati en overbevisende valgsejr. Kort efter regeringsskiftet stod det klart at, det græske budgetunderskud ikke kun var på 6 procent, som den tidligere konservative regering havde sagt. Det var dog mere end 12 procent, siden viste det sig så at deres budgetunderskud var på 15,4 procent.

Grækerne kunne dog se frem til voldsom stigning på deres offentlige gæld. I 2009 var det der en offentlig gæld på 113,4 procent. I 2010 var deres gæld på 125 procent af deres BNP. Med de her voldsomme tal mistede finansmarkederne tilliden til Grækenland, og det fik store konsekvenser for landet.

Den nye regering med premierminister George Papandreou i spidsen, lavede en ny spare- og stabilitetsplan, for at få den græske økonomi tilbage på sporet. Spareplanen indeholdte, at budgetunderskuddet skulle vendes, man prøvede at forøge budgettets indtægtssider, og det betød skattestigninger og besparelser på de offentlige ydelser. Planen indeholdte også et bud på hvordan, udlandenes tillid til Grækenland, som et investeringsprojekt kunne forbedres. Det betød at man ville tage et opgør med landets korruption, skattesnyd og den sorte økonomi.

 

EU-repræsentanter besøgte ofte Grækenland i de første måneder af 2010, for at rådgive og bakke op om deres svære økonomiske krise. I februar 2010 blev den græske stabilitetsplan støttet af EU kommissionen, de bemærkede dog at det var nødvendigt med flere nedskæringer i det offentlige.

I foråret 2010 blev det dog tydeligt for EU, at grækerne ikke selv var i stand til at løse krisen, som grækerne selv holdte fast i. En lånepakke blev vedtaget af eurozonens finansministrer.

Lånepakken bestod af 110 milliarder euro (ca. 818,5 milliarder kr.) De 110 mia. euro bliver udbetalt over 3 år. Men Grækenland skulle dog indføre de aftalte reformer, der var blevet aftalt i forbindelse med lånepakken. Eurolande lånte Grækenland 80 mia. euro mens IMF (Den Internationale Valutafond) lånte dem resten. Danmark har dog valgt at bidrage til det beløb eurozonen lånte Grækenland. I Låneaftalen er der stillet store krav til Grækenland om, at de skal nedbringe det budgetunderskud, ved hjælp af flere skatteintægter.

Grækenland for udbetalt første del af lånet allerede i maj 2010, fordi de havde akut brug for pengene for at kunne overholde deres gældsforpligtelser.

 


Grækenland i fremtiden.

Mange eksperter mener at Grækenland er økonomisk fortabt, fordi deres gæld er så stor som den er. EU har bare brug for at vinde tid lige nu, så om et par år, når de europæiske banker har rustet sig lidt mere efter finanskrisen, kan Grækenland få lov til at gå bankerot. Men inden har Irland og Portugal forhåbentligt fået styr på deres økonomi.

Nogle eksperter mener dog at Grækenland godt kan komme tilbage på sporet. Men det kræver dog at Grækenland, nøjagtigt følger spareplanen.  

Der er dog på tale at eurolandene vil låne Grækenland det samme beløb som de allerede har lånt dem, altså 110 mia. euro. Så man har givet hjælp til Grækenland for næsten 2000 mia. kroner.

Til gengæld vil EU stramme mere op, og Grækenland skal sørge for alle grækerne betaler skat, og staten ikke bruger flere penge end de for ind, og at grækerne skal få mere styr på økonomien, så de bliver mere konkurrence dygtige på markedet.

 
Panel title
Antal besøg: 251

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,30308890342712sekunder