Projekt om EU - Formanskabet i EU

 

Det indebærer mange ting at være formand for EU, man skal lede nogle store forhandlinger om f.eks. en ny reform af EU’s landbrugspolitik og nye rammer for EU’s økonomi (deres 2020-plan). Det kræver også en masse praktisk arbejde, så som planlægningen af møder og konferencer.

Danmark overtog d. 1. januar 2012 formandskabet i EU, og forstætter som formand til d. 30. juni 2012. Sidste gang Danmark havde formandskabet i EU var i 2002, hvor EU, med Danmark i spidsen, optog 10 nye lande: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. I 2002 var der kun 15 medlemslande i EU og nu er der 27. Det bliver en meget stor opgave for Danmark.

 

Når et land får formandskabet i EU skal de vælge nogle punkter de gerne vil have som hovedpunkter, Danmark har valgt:

·        At genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi.

·        Klima, energi, miljø og fødevarer.

·        Retspolitik, integrationspolitik og udlændinge.

·        EU i verden.

·        Forhandlingerne om EU’s budget.

 

EU-topmøderne bliver ikke længere holdt i formandslandene, men i Bruxelles. Alle andre møder bliver holdt i Danmark, de første 3 måneder bliver de holdt i Bella Centret i København, og de sidste 3 måneder bliver de afholdt i Forum i Horsens.  

Da Danmark i 1992 ved folkeafstemning stemte nej til Maastricht-traktaten, fik Danmark visse forbehold.

Disse forbehold går ud på, at:

·        Danmark ikke indfører euroen som valuta i stedet for kronen.

·        Danmark ikke deltager i EU’s fælles forsvarspolitik.

·        Danmark ikke deltager i EU’s retlige samarbejde – nærmere bestemt asyl- og indvandrerpolitikken, det civilretlige og politi- og straffelige samarbejde, når der laves regler, som direkte forpligter EU-landenes borgere (overstatsligt samarbejde)

·        Unionsborgerskabet ikke træder i stedet for det nationale statsborgerskab.

 
Panel title
Antal besøg: 241

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3927309513092sekunder