Projekt om EU - EU's institutioner

Europa-Kommissionen:

Europa-kommissionen ledes af José Manuel Barroso, som blev valgt af Europa-Parlamentet d. 10. februar 2010 og han vil forsat lede kommissionen indtil d. 31. oktober 2014. Ud over Barroso, sidder der også en repræsentant fra hvert land, der er medlem i EU. Det vil sige at der udover Barroso er 26 andre kommisærer med hver deres politiske område.

Når der skal vælges hvem der skal sidde i Kommissionen, vælger hvert medlemslands regering hvilken person, de gerne vil have med i Kommissionen, og så skal EU-Parlamentet godkende personen.

Det er kun Parlamentet, der kan afsætte nogen fra kommissionen. Men de kan ikke bare afsætte én, de skal afsætte hele Kommissionen. Dog ifølge Lissabon-traktaten skal en kommissær træde tilbage, hvis formanden – efter godkendelse i Kommissionen - anmoder om det.

Hvert 5. år vælges der en ny Kommissionen. Hvis man vil være kommissær, skal man være uafhængig af sit eget lands politiske interesser. 

Kommissionens vigtigste arbejde er, at udarbejde nye love, der har fordele for hele fællesskabet.

Derefter skal de kontrollere om love bliver overholdt i de forskellige lande. Hvert lands regering skal selvfølgelige sørge for at lovene bliver overholdt. Hvis Kommissionen finder ud af at et land ikke overholder loven, kan de sætte dem for EU-domstolen.

 

Ministerrådet:

Rådet er den EU-institution, hvor de nationale regeringer er repræsenteret. Rådet er ministre fra alle medlemslandes regeringer.

Rådets primære opgave er, at vedtage ny lovgivning, der forslås af Kommissionen. Ofte sker denne vedtagelse i samarbejde med Parlamentet, under den normale lovgivningsprocedure. De forskellige lovgivningsprocedurer afhænger af indenfor hvilket område, der skal vedtages nye love.  Men ved enkelte områder kan Rådet alene vedtage love, hvor kun Parlamentet skal høres.

Efter Kommissionen har givet et forslag til ny lovgivning, begynder Rådet sin behandling. Først bliver det behandlet i arbejdsgrupper bestående af embedsmænd. Herefter sendes det behandlede forslag til EU-ambassadører, der er samlet i en komite kaldet Coreper.

Coreper betyder komitéen for faste repræsentanter. Coreper skal afslutte forberedelsen af forhandlinger i Rådet, så landene er enige på alle de samme områder, inden ministrene kan træffe de endelige beslutninger. Enigheden, der på forhånd er fastlagt, gør det nemmere for ministrene at de kan koncentrere sig om det vigtigste og mest politiske ved sager. Coreper er opdelt i to udvalg: Coreper-I og Coreper-II. Opdelingen skyldes de mange sager, der skal behandles. Coreper-I tager sig af politikområder, som miljø, arbejdsmarked og erhverv. Coreper-II tager sig af de overordnede og generelle politikområder, som udenrigspolitik, budget og indre anliggender. Hertil EU’s udvikling. Et lands ambassadør deltager i Coreper-II møder, mens hans repræsentant eller stedfortræder deltager i Coreper-I møder.

Under Coreper ligger 300 arbejdsgrupper, der, før forslaget kommer til Coreper, bliver behandlet i disse grupper.

Når forslaget er gennembehandlet kan det endeligt sendes til Rådet, der til sidst vedtager forslaget.

 

Europa-Parlamentet:

Europa-Parlamentet svarer til det danske Folketing. Medlemmerne er valgt i de 27 medlemslande hvert femte år i juni. Europa-Parlamentet vigtigste beskæftigelser er:

  • At stå for udformningen af EU’s lovgivning sammen med Rådet
  • At vedtage EU’s årlige budget sammen med Rådet
  • At udøve parlamentarisk kontrol med Kommissionen.

 

Rådet og Europa-Parlamentet vedtager størstedelen af alle love, i fællesskab. Det foregår ved den almindelige lovgivningsprocedure, hvor der skal være enighed mellem de to institutioner om de nye regler og love. Rådet er hovedlovgiver, så Europa-Parlamentet inddrages mere begrænset på visse områder.

Men godkendelsen af EU’s årlige budget er en fælles opgave for de to institutioner. Hvis ikke Rådet og Parlamentet kan blive enige, har Parlamentet ret til at forkaste budgettet. Dog er det ikke sket i lang tid, og for at undgå at det sker, har Rådet og Parlamentet på efterhånden oprettet rammer for budgettet flere år ad gangen.

Parlamentet har kontrol over Kommissionen, og det er det der menes med Parlamentarisk kontrol. Parlamentet er bl.a. med til at vælge Kommissionens formand og godkender den samlede Kommission ved indsættelsen hvert femte år. Parlamentet kan endda, i særlige tilfælde, stille et mistillidsvotum til Kommissionen, som kan føre til afsættelse. Det afgøres fredsommeligt ved fx, at Kommissionen møder op i Parlamentet og besvarer spørgsmål fra Parlamentets medlemmer.

Parlamentsmedlemmerne bliver valgt i hver deres hjemland og organiseres efter deres politiske holdning i grupper. En gruppe skal minimum have 25 medlemmer fra mindst en fjerdedel af alle 27 medlemslande. Der er syv politiske grupper i Europa-Parlamentet. De forskellige politiske gruppers medlemmer dækker 100 nationale partier.

Hvert 5 år afholdes der parlamentsvalg i EU, og hvert medlemsland vælger deres repræsentanter. Antallet af repræsentanter afhænger af landes størrelse, f.eks. så har Danmark 13 i Parlamentet hvor i mod Tyskland har 99 der sidder i Parlamentet.

Når man vælger formand for Europa-Parlamentet, er der en hemmelig afstemning og den kandidat med flest stemmer bliver så formand for EU-Parlamentet. Når man er formand er man det i 2 ½år. Lige nu er det Matin Schulz.     


Domstolen:

EU domstolen blev oprettet i 1952 og ligger i Luxembourg. Domstolen består af 27 dommere, de vælges af landenes regering og sidder på posten i 6 år. Domstolens opgaver er:

  • Sager vedrørende brud på traktaten
  • Sager om fortolkning af traktaten
  • Gyldigheden af EU-lovene

 

Traktatbrud:

Hvis et medlemsland bryder Lissabon-traktaten eller ikke overholder EU’s love kan de stilles for domstolen. I visse tilfælde kan den enkelte borger i EU, medlemslande og kommissionen anlægge sag hos domstolen.

 

Fortolkning af traktaten:

I medlemslandene kan den enkelte borger anlægge sag for deres egne domstole, hvis de mener at en EU-lov ikke bliver overholdt. Hvis de gør det, vil landets domstol ofte anmode om EU-domstolens hjælp, til at fortolke den pågældende EU-lov.

Det betyder at landes domstol kan få EU-domstolens synspunk på sagen, og hjælp til at forstå hvad loven går ud på. Når et lands domstol får hjælp af EU-domstolen, kaldes det præjudiciel afgørelse.

 

Gyldigheden af EU-lovene:

Domstolen skal sikre sig at EU’s love stemmer overens med Lissabon-traktaten.  


I EU findes der faktisk ikke kun EU-Domstolen, men de har faktisk også 2 andre domstole. Den første hedder ”Retten i Første Instans” og den anden hedder ”Personale Retten”

Retten i Første Instans blev oprettet i 1989, fordi at der igennem årene var blevet flere og flere sager og så for at aflaste EU-Domstolen oprettede man så Retten i Første Instans. Denne domstol dømmer sager der er anlagt af virksomheder eller borger i EU, og sager imod Kommissionen.

Personaleretten blev oprettet i 2005, for at afgøre personale sager mellem EU og EU’s ansatte. I Personaleretten sidder der 7 dommere. Retten blev oprettet for at aflaste EU-Domstolen og Retten i Første Instans.  

 

Det Europæiske råd:

Det Europæiske Råd også kaldt DER, består af medlemslandenes stats- og regeringschefer, formanden for DER (Herman Van Rompuy) og formanden for kommissionen (José Manuel Barroso).

Det Europæiske råd forveksles tit med Ministerrådet. Men Ministerrådet vedtager ny EU-lovgivning og derimod har Det Europæiske Råd fokus på ledelsen af EU-samarbejdet. 

Det Europæiske Råd mødes 4 gange årligt, det er det vi kender som EU-topmøder. Når de mødes, diskuterer de EU’s fremtid og hvordan større problemer skal håndteres, f.eks. som problemet med Grækenland. De aftaler der bliver lavet på møderne, danner grundlag for at de andre institutioner kan danne nye love. 

 

For at vide mere om deres sammenhænge med hinanden, se teksten ”Den almindelige lovgivningsprocedure” for mere information.

 

Den Europæiske Centralbank:

Den Europæiske Centralbank(ECB) blev oprettet d. 1. juni 1998. Banken ledes til dagligt af direktionen, der består af seks medlemmer fra de lande der bruger euroen, de seks medlemmer bliver valgt af Det Europæiske Råd, med et kvalificeret flertal. Formanden for direktionen hedder Mario Draghi. ECB er politisk uafhængig og må ikke modtage instrukser fra hverken EU’s institutioner, eller medlemslandene. Bankens opgave er at sikre prisstabilitet på euroområdet. Når de skal træffe beslutninger er det Styrelsesrådet, der træffer beslutningerne. Styrelsesrådet består af direktørerne fra de 17 eurolandes nationale banker og ECB’s direktion. De holder møde ca. hver anden uge. Når der træffes beslutninger er det flertallet, der afgør hvilke beslutninger der tages.

Direktionens opgaver er:

·        At forberede Styrelsesrådets møder.

·        At gennemføre pengepolitikken i euroområdet i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der bliver vedtages af Styrelsesrådet. I den forbindelse skal Direktionen give nationale Centralbanker i euroområdet, de nødvendige instrukser.

·        At lede ECB’s daglige arbejde.

·        At udøve visse beføjelser delegeret til Direktionen fra Styrelsesrådet. Disse omfatter lovgivningsmæssige beføjelser. 

 

Det Generelle Råd:      

Det Generelle Råd, består af formanden fra ECB(Mario Draghi), næstformanden fra ECB (Vítor Constâncio) og direktørerne fra de 27 EU-landes centralbanker. De mødes hver 3 måned og diskutere bl.a. spørgsmål om ERM ll, og optagelse af nye medlemslande. ERM ll er fastkurssamarbejdet mellem landene, der ikke er med i eurosamarbejdet. 

 

 

Styrelsesrådet:

Styrelsesrådet er det vigtigste råd inden for ECB. Rådet består af Direktionen og cheferne for de 17 nationale centralbanker der bruger Euroen. Styrelsesrådets opgaver er:

  • At fastsætte de retningslinjer og træffe de beslutninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt Eurosystemet.
  • At udforme euroområdets pengepolitik. Dette indebærer beslutninger vedrørende pengepolitiske målsætninger, officielle rentesatser, forsyning med reserver i Eurosystemet og fastsættelse af retningslinjer for disse beslutningers gennemførelse.

Styrelsesrådet mødes 2 gange hver måned og diskutere de overstående emner.

 
Panel title
Antal besøg: 249

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,44971203804016sekunder