Projekt om EU - EU's historie


 

”Europa er opkaldt efter en pige fra den græske mytologi. Europa var kongedatter, myten fortæller at hun en dag, mens hun gik langs stranden blev bortført af Zeus. Zeus var glad for damer og holdt desuden af, at klæde sig ud når han var ude på eventyr. En dag da han ville forføre Europa, havde han ved lejligheden taget skikkelse af en tyr, og efter, at have fået Europa til at sætte sig op på ryggen af sig svømmede han bort med hende til Kreta. På Kreta blev Europa mor til Minos, der senere blev konge på Kreta.”

Efter 2. verdenskrig var Europa i krise. For at få stabilitet, fred og økonomisk vækst ind i Europa, begyndte de tidligere krigsførende lande, at tænke på et samarbejde.

Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs præsident så et forslag om, at landene skulle arbejde sammen i et samarbejde han kaldte det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Grunden til, at det lige var det Europæiske Kul- og Stålfællesskab var, at lave et samarbejde om de industrier der gjorde oprustningen, før og under krigen, mulig.  Derfor var formålet, at man kunne umuliggøre en krig mellem de lande, som var med i fællesskabet.

Der var 6 lande der gik med til det, og de underskrev Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

2 år efter forslaget blev fremlagt af Frankrigs præsident, trådte traktaten i kraft i 1952 og blev begyndelsen til et omfattende Europæisk samarbejde. 

De 6 lande var:

 

·       Belgien

·       Frankrig

·       Holland

·       Italien

·       Luxembourg

·       Tyskland

 

 

 

 

 

 

 

Rom-traktaten

Den 25. marts 1957 underskrev de 6 lande, der oprettede det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Rom-traktaten. Traktaten blev en stor økonomisk fordel for medlemslandene, da den gjorde, at handelen mellem landene steg med 30 procent i løbet af de første år. Meget af skylden for stigningen var oprettelsen af det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Det nye fællesskab gjorde, at grænser, toldmure og andre hindringer mellem landene blev fjernet. Det vellykkede samarbejde mellem de 6 medlemslande, vækkede andre landes interesse og de ansøgte derfor om medlemskab.

I 1961 søgte Storbritannien, Danmark, Norge og Island om, at blive optaget i fællesskabet. Det så alle landene positivt på, undtagen Frankrig. Frankrigs præsident Charles De Gaulle mente, at England havde for stor tilknytning til USA og brugte derfor sin vetoret, så landene ikke fik lov til at blive optaget.

 

Samtidig med at Det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev oprettet, blev også Det Europæiske Atomenergifællesskab, også bare kaldt EURATOM, oprettet. Formålet med dette fællesskab var, at fremme industrien der arbejder med atomenergi, ved bl.a. gennem forskning, fælles sikkerhedsregler og rimelig fordeling af råstoffer og kerneenergi.

 

Samtidig med, at de andre fællesskaber blev oprettet, føjede de endnu et fællesskab til. Dette var Den Fælles Landbrugspolitik, hvilket betød, at Det Europæiske Økonomiske Fællesskab fik ansvaret for den fælles landbrugspolitik. Landbrugspolitikken blev vedtaget 30. juli 1962 og var i starten en stor succes. Løsningerne der blev valgt i starten for, at nå til enighed i de til dels modstridende partner (markedsbalance, produktionsudvidelse, forsyning sikkerhed og rimelige forbrugspriser) førte i længden til problemer med overproduktion og markedsforstyrrende subsidieordninger (Offentlige økonomiske tilskud). Efterfølgende har Den Fælles Landbrugspolitik gennemgået flere grundlæggende reformer.

 

EFTA – European Free Trade Association

I 1960 blev Det Europæiske Frihandelsforbund oprettet, som modvægt til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. EFTA har, som hovedformål, at fjerne hindringer for handel mellem medlemslandene, men er også modstander af fælles told. Den frie handel var dog kun for industrivarer, og medlemslandene havde stadig ret til, at lægge told på landbrugsvarer. I starten var Danmark, Norge, Portugal, Storbritannien, Schweiz, Sverige og Østrig medlem af EFTA, men efter, at flere af de lande er blevet medlem af EU, består EFTA nu kun af Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein.

 

 

 

 

 

EF – Det Europæiske Fællesskab

I 1965 blev Fusions-traktaten underskrevet for, at oprette et fælles råd og en fælles kommission for EKSF, EØF og EURATOM. Da traktaten den 1. juli 1967 træder i kraft, bliver det starten på en ny tid for det der senere bliver til EU, da det hele nu er samlet ét sted og bliver kaldt for EF. Storbritannien, Danmark, Norge og Irland ansøger i 1967 om medlemskab, men bliver endnu en gang stoppet af Frankrig, som bruger deres vetoret.

I 1969 gik Frankrigs præsident Charles De Gaulle af, og det åbnede muligheden for, at nye lande kunne blive medlem af EF. Der blev derfor holdt folkeafstemning i hvert af landene, som havde søgt i 1967. Det endte med, at Storbritannien, Danmark og Irland sagde ja til, at blive medlem. Danmark stemte i 1972 og med hele 63,3 % der sagde ja, blev Danmark valgt ind. Norge havde også folkeafstemning i 1972, men der blev stemt 53 % nej. Fællesskabet bestod nu af 9 lande og fik lige så stille større indflydelse på forholdene i Europa. Men snart viste det sig, at der var stærke modsætninger internt i fællesskabet. I 1979 blev Margaret Thatcher premierminister i Storbritannien. Hurtigt viste det sig, at hun havde en meget fjendtlig holdning til Europæiske Fællesskab. Hun mente, at Storbritannien havde lidt store økonomiske tab siden de blev medlem af fællesskabet og krævede, at få pengene tilbage. Thatcher havde ingen juridisk ret til, at få pengene tilbage, men det lykkedes hende alligevel, at få indført at kompromis. I 1980 blev Grækenland, Spanien og Portugal også medlem af, og det styrkede fællesskabet meget efter striden med Storbritannien.

 

Vejen mod Euroen

Den 13. marts 1979 oprettede EF Det Europæiske Monetære System, EMS. Dette oprettede de for, at give de europæiske valutaer stabilitet. Samtidig blev der oprettet en fælles europæisk valutaenhed kaldet ECU, European Currency Unit. I ECU’en fik medlemslandenes valuta en værdi svarende til landenes økonomiske betydning. Siden 1981 var ECU en regneenhed i EU og var fælles betalingsmiddel mellem de europæiske storbanker i Europa. Da Maastricht-traktaten blev underskrevet i 1992, blev EF ændret i EU. Samtidig forpligtede medlemslandene, at indføre en økonomisk, monetær union. Resultatet af denne traktat er i dag den fælleseuropæiske valuta, Euro, som fik sit navn endeligt fastlagt i 1995. ECU var forgængeren til den europæiske valuta, og i dag har de fleste lande i EU erstattet deres valutaenhed med euroen. Danmark, Sverige og Storbritannien har dog stadig ikke indført euroen.

 

 

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 250

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,52022814750671sekunder