Projekt om EU - Den almindelig lovgivningsprocedure

 

Den almindelige lovgivningsprocedure er den oftest brugte lovgivningsprocedure og bruges til lovgivning på områderne miljø, forbrugerbeskyttelse, indre marked, transport og politi-og strafferet.

Rådet og Europa-Parlamentet skal blive enige om forslaget for, at det kan vedtages. Altså der skal være et flertal i begge institutioner. Den almindelige lovgivningsprocedure indeholder tre faser. Førstebehandling, andenbehandling og Forligsproceduren. Det er ikke altid at et lovgivningsforslag kommer til sidste fase. Det afhænger af enighed i de første faser. Som sagt tidligere, kommer lovforslaget fra Kommissionen. Der fra begynder proceduren så.


Førstebehandling, fase 1

Efter Kommissionens forslag begynder Parlamentet sin behandling. De diskuterer forslaget og kommer med en fælles udtalelse. Et simpelt flertal, der er med på idéen, af dem der deltager i mødet, kræves. Hvis Parlamentet ikke er enig med Kommissionens forslag, kommer der i Parlamentets udtalelse derfor et ændringsforslag.

Dertil kommer Rådet med deres behandling. Hvis man så er enige i Parlamentets behandlede forslag, vedtages det. Ellers laver Rådet det, der kaldes en fælles holdning (FH). Det er Parlamentets udtalelse, inklusiv Rådets bud på ændringer.

I praksis er det dog ikke så faste etaper, men en løbende kontakt mellem Rådet og Parlamentet. Man forsøger så vidt muligt at forhandle sig frem til et endeligt forslag indenfor første fase. I 2008 lykkedes det for institutioner at blive enige under første fase, i 80 % af sagerne.
Dog kan man ikke blive enig i første fase, går man over i fase to.

 

 

 

Andenbehandling, fase 2

Fasen starter ud med, at Parlamentet diskuterer Rådets Fælles Holdning. Forslaget er vedtaget, hvis Parlamentet godkender den, med simpelt flertal. Hvis man slet ikke når at kommentere forslaget, hvis Parlamentet når at afvise FH eller hvis man ikke bliver enige inden for en tidsfrist på 3 til 4 måneder forkastes forslaget derved. Så kan Kommissionen tænke på at starte forfra på evt. nye ændringer i forrige forslag eller ligefrem forslå et helt ny forslag.

Parlamentet når i de fleste tilfælde at vedtage et ændringsforslag i FH, som Kommissionen skal udtale sig om. Rådet skal derefter foretage en andenbehandling. Hvis Rådet er enig i den ændrede FH vedtages forslaget og proceduren slutter her. Men hvis Rådet afviser ændringerne, går det videre til 3 fase, Forligsproceduren.

 

 

 

Forligsproceduren, fase 3

Forligsproceduren har en tidsfrist på 6 til 8 uger. Her bliver der indkaldt til møde. Repræsentanter fra de forskellige institutioner mødes i det man kalder Forligsudvalget, for at diskutere og komme til enighed. Repræsentanterne fra de forskellige institutioner er også repræsentanter fra hvert EU-land. Når man ikke til enighed, forkastes forslaget.

Hvis man når til enighed om nye ændringer til forslaget, skal det godkendes og vedtages i begge institutioner, for så at blive vedtaget. 

 


I forbindelse med vores EU projekt ville vi gerne have en andens mening på EU, og derfor spurgte vi Jens Nyholm, som er økonom. Her er hans svar:

1: Hvilke økonomiske fordele og ulemper er der ved medlemskab i EU?

"Fordele: Vi har et fælles marked, regler og love med de lande vi er naboer med og som vi sælger 70% af vores varer til. Vi har derfor direkte adgang til det største eksportmarked i verden. Vi får også mere indflydelse på hvad der sker i Europa end hvis vi stod udenfor."

"Ulemper: Vi kan ikke altid føre den økonomiske politik vi gerne vil og vi kan være nød til at acceptere nogle love som vedtages med flertal i EU og som vi måske er uenige i."

2: Danmark giver mere til EU end de får. Hvordan er det godt for Danmark? Skaber det ikke underskud? 

"Det er godt for Danmark fordi vi er med til at udvikle de andre lande. Dermed bliver de rigere og kan købe de danske varer som vi gerne vil sælge til dem. Dem der lavede EU mente også at samarbejde og hjælp til hinanden ville forhindre nye krige i Europa efter der havde været to krige i de første 40 år af 1900 tallet."

"Det giver underskud på "overførsler" til udlandet. Til gengæld har Danmark et dobbelt så stort overskud på handelsbalancen ved at eksportere til Europa. Så det er samlet en god handel!"

3: Hvad ved du, om EU's hjælp til Grækenland? Hvad har EU gjort for at hjælpe i landets krisetid?

"De andre Eurolande (de lande der har den fælles mønt euro), har indtil videre givet hjælp for 130 mia. EUR (975 mia. kroner) og de står lige overfor at skulle hjælpe med det samme beløb en gang til. Det vil altså sig at man giver hjælp for i alt næsten 2000 mia. kroner! Det svarer faktisk til hele det danske BNP (den samlede produktion i Danmark i et år)."

"Til gengæld vil EU have, at grækerne får styr på deres land. Det vil sige, sørge for at grækerne betaler skat, at staten ikke bruger flere penge end de får ind, at grækerne skal lave om på økonomien så de bliver mere konkurrencedygtige."

"Grækerne har levet over evne i de sidste 20 år og det vil dog nok tage 10-20 at nå målene som EU har sat for at Grækenland kan få hjælpen. Så det blive nogle meget hårde år for grækerne."

 

Jens Nyholm

 
Panel title
Antal besøg: 243

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,3107991218567sekunder