Lons - Lonnie´s depression.

forord

her kan i følge min depression på lidt tættere hold.

jeg har svært ved at tale om det men kan bedre udtrykke mig på skrift og håber virkelig at dem som holder af mig og ville hjælpe mig ville bruge tid på at læse mine indlæg.

 

17/12

jeg er blevet sygmeldet med en stress relateret depression, lægen kunne ikke sige helt om det var stress eller en depration eller begge dele, så han kaldte det for en muglig stress relateret depration.

jeg har længe haft det skidt og har været klar over at det nok var stress, men har ikke kunne tage mig mod til at kontaktelæge...

 

ind til vidre går jeg hjemme til den 12 januar hvor jeg skal til lægen igen, men skal holde kontak med min dagligeleder mellem jul og nytår og igen efter nytår.

 

 

21/1

jeg har nu været sygmeldt siden den 17 december men en svær depression og er nu kommer på antidepressiver (lykke pille).

jeg tager jæntligt til lægen og samtaler med min daglige leder.

 

siden jeg blev sygmeldt har jeg tabt 5 kg pga manglende appetit (intet er så skidt at det ikke er godt for noget).

 

jeg kommer ud faktisk hver dag, selvom det er hårdt, jeg går en lille tur med Missen i sele og snor, men han syntes det er koldt der ude så vi går hurtigt hjem igen, men jeg tager også med ole ned og handler hver dag.

 

de dage der sker meget (set med mine øjne) kan jeg tydeligt mærke at jeg er mere sårbar og det foresætter også næste dag.

 

10/2

jeg spiser antidepressiva og er lige blevet sat op på dobbelt dosis, så jeg håber snart de gider at virke, for jeg er virkelig træt af det her.

 

det er sjællent at jeg falder i søvn før kl 3 om natten og med min morgen friske kat er jeg tvunget til at stå op mellem 7-8 for at se på han løber rundt og fjoller, hvis jeg bliver liggende i seng laver han alt det han ikke må, men jeg er så blevet så smart at når han bliver træt igen ca kl 9 går vi begge ind og putter os igen til ca kl 12.

 

jeg har aftalt med min læge at når mine piller har givet mig et lille løft og jeg føgler jeg har lidt overskud skal jeg gå til phykolog for at få arbejdet den væk og ikke kun gemt bag piller...

 

jeg har siden den 17/12 tabt mig 6,4 kg...

 

19/2

i tirsdag var jeg ved lægen igen igen, for at snakke med dr peter om hvordan det går, jeg har ikke kunne mærke nogle ændring så jeg er blevet sat op på 60 mg antidepressiver og skal nu spise dem om morgenen for at se om det hjælper på min søvn.

jeg har taget 400 g på, på 14 dage (øv) men det er selvforskyldt... så jeg har kun tabt 6 kg ialt (men det er nu også flot)

 

i onsdags var jeg til møde min min leder hvor vi sammen udfyldte en "muligheds artest" som er en ersatning for en sygemedling.

 

i dag torsdag skulle jeg ud og snakke med en sagsbehandler da jeg har være sygemeldt i over 2 måneder, vi lavede en mulig handlepland (intet er sikkert når man har med en depression at gøre).

jeg skal om ca 4 uger starter på et hold på sundheds centeret specielt til folk med stress og depressioner, det forgår to dage om ugen i 5 timer af gangen i 5 uger og der er max 12 på sådan et hold, jeg er lidt skramt ved tanken, syntes det er mange timer og mange mennesker, men har fået afvide at bliver det for meget skal jeg sige til, for de ville ikke presse mig for meget, da det kun ville gøre det hele meget værrer.

efter de 5 uger er meningen så at jeg skal genoptage arbejdet på hel eller del tid, alt efter hvordan det går...

 

det har været en hård uge at komme igennem, og glæder mig virkelig til imorgen, fredag, hvor jeg ikke skal noget og hvor folk ikke forventer noget af mig... det bliver dejligt...

 

10/3

jeg skal foresætte på 60 mg antidepresiver til den 18 marts hvor jeg igen skal til lægen og snakke med dr peter, jeg kan stadigvæk ikke mærke nogle væsenlig ændring, jeg kan stadigvæk ikke sove til nomal tid så kl er tit 4-6 før jeg falder i søvn og bliver så nød til at sove hele formiddagen væk for at få lidt søvn.

 

jeg har købt mig en klapvogn så jeg kan komme ud og gå nogle længere ture, uden at få ondt i ryggen og uden at skulle vente på missen hele tiden da han godt kan li at være i den og har fundet ud af at det er et sikkert sted at være hvis der skulle komme en voldsom hund eller en lille bil gemmer han sig bare i sin vogn.

jeg kan mærke at efter jeg har gået en god tur ca 3-5 km oplever jeg en lille inder GLÆDE, en helt fantastisk føgelse som jeg helt havde glemt.

 

på mandag den 15 marts skal jeg starte på sundheds centret på et hold for personer med depression, stress og angst, jeg glæder mig ikke til det, men prøver at se det positive i det, håber virkelig at det kan give mig et lille løft.

 

jeg venter på at høre fra lønkontoret/kommunen/min arbejdskiver om en mulig opsigelse da jeg kort har snakket med min dagligeleder og hun har sagt at der skulle komme et brev til mig, så venter venter venter på at se hvad de skriver...

 

17/3

jeg startede på holdet på sundhedscenteret i mandags, jeg fik kun ½ times søvn til mandag og havde det rigtig skidt, jeg rystede og havde ondt i maven og det blev ved hele dagen + at jeg græd resten af dagen.

tirsdag var ikke meget bedre og idag onsdag er det bare noget lort det hele, gid det snart stopper, det er mit største ønske, det er virkelig svært for mig at udtrykke hvad der sker med mig men jeg har kun EN gang i mange måneder følgt en indre glæde eller har det hele bare været trist og gråt, jeg kan godt smile og grine og virke glad over for andre men inde bag facaden er alt trist og der er ikke noget sjovt. jeg har snakket med min lærer om det og hun er bekymret for om jeg kan klare det, hun er glad for at jeg skal til lægen i morgen og jeg skal ringe til hende når jeg kommer hjem fra lægen så hun kan få en opdatering.

 

jeg skal til lægen i morgen og snakke om evt nye piller og om det måske er bedst for mig at stoppe på det hold men hvad skal jeg så, det er et lovkrav at alle langtids sygmeldte skal aktiveres, hvis det er muligt.

 

22/3

jeg var ved lægen i fredags, det var meget hårdt at skulle erkende hvor skidt jeg har det så han kan behandle mig der efter.

 

jeg måtte erkende af alle mine selvmords takker er kommet igen, efter at de har været væk i noget tid, han spurgte ind til om jeg havde gjordt mig nogle tanker om hvordan jeg ville gøre eller om jeg kun havde tanken om at dø, jeg måtte erkende at der har været flere tanker/ideer om hvordan jeg ville gøre.

jeg fik nogle nye piller (venlafaxin bluefish 75 mg) og et tilbud om, om at blive indlagt på den psykiatriske, jeg sagde hurtigt NEJ og at jeg helre ville finde en psykolog, selvom jeg ikke har lyst til det.

 

han mente at det ville være bedst at jeg foresatte på sundheds centeret da ved at stoppe ville det styrke min angst, jeg kan godt forstå hvad han mener, men det ændre ikke på hvordan jeg har det.

 

jeg skal på sundheds centeret i morgen, mandag og hvis det ikke går bedre må jeg snakke med min lærer og ringe til min sagsbehandler, vi skal snakke med en psykolog i morgen og er lidt spændt på hvad han siger og hvordan det er at være i rum med en, måske det kan hjælpe mig med at finde en der passer mig bedst.

 

jeg har her i weekenden tænkt meget på om det psykiatriske hospital ville være den bedste løsning, men jeg ville ikke indlægges men være der som dags-patient hvis man kan det og har tænkt mig at spørge min læge på fredag, når jeg skal op til ham igen, eller før...

 

7/4

jeg har nu fået min opsigelse, jeg vidste et eller andet sted godt at den ville komme, men håbede på at det ikke skulle komme der til.

jeg har det egentligt okay med det, nej det er ikke sjovt at blive fyret men jeg må tænke på mig selv før et arbejde og jeg har været forberedt på det længe, men håbet om at skulle tilbage er der stadigvæk.

 

da jeg var ved lægen sidst snakkede vi om det psykiatriske hospital, han havde ingen mulighedder for at gøre mig til dags patient, og det var kun som akudt han kunne indlægge mig, så vi blev eninge om at jeg skulle til næste gang ha kontaktet en psykolog med henblik på samtaler.

jeg har fundet en psykolog her i byen som skulle være god og har skrevet en mail til hende da jeg ikke ville kunne få mig selv til at ringe, hun hun har så skrevet tilbage om at hun har ferie og at hun ville ringe til mig den 13 april, så nu venter jeg på at hun ringer til mig.

 

vi har ferie fra sundheds centeret og det nyder jeg virkelig meget, men skal starte på mandag og det ser jeg bestemt ikke frem til.

 

jeg har en hård uge foran mig

mandag: sundheds centeret

trisdag: tandlæge + psykologen ringer

onsdag: sundheds centeret

torsdag: lægen

 

det bliver hårdt at komme igennem men der er ingen vej udenom.

 

8/5

der er sket meget siden min sidste opdatering, jeg har været ved psykolog men hende kunne jeg ikke sammen med så nu har jeg fundet en ny som jeg skal begynde på den 26 maj.

det med sundhedscenteret gik helt i baglås for mig, jeg begynde at krasse mig selv til blods og kunne bare ikke mere tilsidst og lange negle har jeg ikke mere da de er blevet bidt, kommunen og læge og lærer mente alle sammen at jeg ville ha bedst af at foresætte på det næste hold så jeg ikke skulle ud i noget nyt med det samme, tanken var sød nok men jeg kunne bare ikke mere.

 

torsdag var jeg ved lægen og vi besluttede os for at det bedste for mig ville være at blive indlagt på den psykiatrike og at jeg skulle komme igen fredag hvor vi skulle sammen ringe der ud så jeg kunne blive indlagt senere samme dag. resten af torsdag grad jeg hele tiden, hele natten grad jeg også og kunne ikke finde ro nogle stedet, fredag morgen foresatte jeg med at græde, jeg grad ikke fordi jeg skulle indlægges men fordi jeg skulle væk fra ole og missen.

fredag tog ole med mig til lægen hvor jeg forklarede at jeg ikke ville kunne lade mig indlægge, da jeg frygtede at gøre støre skade på mig selv i mit savn til ole, vi besluttede at vi skulle foresætte med den plan som vi havde fra sarten med  piller og psykolog også ville lægen ringe til min sagsbehandler og forklare sagen. jeg ringede til hende for selv at forklare hvad der skete og vi blev enige om at jeg fik fred i noget tid.

 

så jeg skal ikke foresætte på sundhedscenteret men får lov til at gå hjemme noget tid, så den 26 maj skal jeg til psykolog og den 27 maj skal jeg til samtale med min sagsbehandler og finde ud af hvad der så skal ske der efter.

jeg skal holde kontakt med lægen da han er lidt bekymret for mig og jeg ser helst at ole deltager i alle de vigtige samtaler jeg skal til, da jeg får sagt nogle andre ting til ham som jeg glemmer at fortælle videre til andre.

 

7/6

hold da op det er længe siden jeg sidst er kommet med en opdatering her inde.

jeg har svinget meget psykisk, nogle dage har været okay og andre helt af H til.

jeg er kommet i gang hos min psykolog og hun er rigtig sød og god og jeg føler virkelig at hun høre på hvad jeg siger og så kommer hun med forslag til hvad jeg kan gøre her hjemme for at jeg hurtigst mulig kan få det bedre.

jeg var til samtale med min sagsbehandler hvor hun sagde at hun personligt kunne høre både på mig og min læge at jeg ikke var klar til at komme i aktivering, men at det ikke var hende der bestemte så jeg skulle ha lavet en psykiatisk-vudering i roskilde, og nu venter jeg på at blive indkaldt til den, men indtil videre kan jeg gå fri, og det er jeg glad for.

 

obs

jeg har besluttet at jeg ikke skriver her inde mere, da jeg ikke føler der er nogen der læser det og fordi jeg er så åben og godt kan snakke om min depression og ikke ser det som et nederlag mere, men som en hver anden slags sygdom som bare tager længere tid, men at jeg nok skal blive rask.

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 328419

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,50145411491394sekunder