Jonas Dalgaard Bach's konfirmation - Mors tale
 Kære Jonas

 

Nu kom dagen så endelig... En dag du har glædet dig til – men også frygtet ! – fordi du vidste, at så ville jeg nok rejse mig op og holde tale ! Og ja, det gør jeg…

 

Her i forbindelse med din konfirmation skulle jeg bruge et billede og begyndte at kigge fotoalbummerne igennem… Det tog lang tid – rigtig lang tid…

 

For imens jeg kiggede, kom alle minderne frem. Det var minder om alt det, far og jeg har oplevet sammen med dig, og den kæmpe udvikling, du har gennemgået. Der var billeder fra den dag du kom til verden, og fra dengang du trillede i stedet for at kravle (det var jo det nemmeste, fordi du var sådan lidt rund i det…) – Der var også billeder fra da du endelig begyndte at gå – eller da du stolt fremviste din første el-bil.

 

Du har altid forstået at holde far og jeg i gang. De første 3 måneder af dit liv, skreg du konstant. Og de næste mange år fik vi så sandelig også dit iltre temperament at føle. Som helt lille rev du telefonbøger i stykker, når du blev rigtig gal, og nu kan det undre, at din værelsesdør stadig holder til at blive smækket i med et brag.

 

Selv om natten har du kunnet beskæftige os, når du gik i søvne. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer, men der var vist nok noget med en videomaskine, en køkkenskuffe og et keyboard, der blev temmelig våde…

 

Nu er det især far, du holder beskæftiget. I kører land og rige rundt efter skydestævner. Du er blevet landsdels-klasse-mester, og du er bestemt ikke tilfreds, hvis du smider så meget som et eneste point. Du stiller store krav til dig selv, og det giver tydeligvis resultat, for der er nu så mange pokaler og medaljer på dit værelse, at det er svært at holde tal på dem.

 

Nu sidder du så her i dag og er blevet en stor knægt, som er vokset din mor over hovedet – hvilket du jo elsker at drille mig med. Men nøjagtig som jeg plejer, så vil jeg også i dag gøre dig opmærksom på, at jeg altså stadig kan nå op og give dig en ”flad” eller et kys! (og jeg ved faktisk ikke, hvad du ville synes, der var værst!)

 

Men det er ikke kun i højden, du er vokset. For du er også blevet en voksen, fornuftig og pligtopfyldende dreng som far og jeg er meget stolte af. Du passer din skole, selvom det til tider er hårdt og op af bakke, og du har også som den første i din klasse, fået et arbejde og tjener dine egne penge.

 

Du har holdninger, og du er efterhånden rigtig god til at sige fra og til, når det gælder. Du holder stædigt fast i dine beslutninger, og man skal virkelig argumentere godt og kraftigt for at komme igennem. Men vi tror og stoler på dig, og vi ved, at du vil træffe mange og vigtige valg på et fornuftigt grundlag.

 

Jonas, ud over alle minderne, som fotoalbummerne bragte frem, så kom jeg også til at tænke på, hvilke formaninger jeg oftest giver dig…

 

 Jeg siger f.eks.

  • Saml dit vasketøj op
  • Vend strømperne rigtigt, når du smider dem til vask
  • Luk døre og skabslåger efter dig
  • Sæt dine sko og taske på plads
  • Og…sæt din opvask i opvaskemaskinen

 Derfor tror jeg også, at jeg på en dag som i dag vil give dig et lille kik ind i fremtiden…

 

For når jeg bliver gammel, og du har fået hus, kone og børn, så vil jeg besøge dig et helt døgn.

 

Jeg vil smide mit overtøj på gulvet i éntreen sammen med min taske og jeg vil sætte mine sko midt på gulvet, hvor alle kan falde over dem.

 

Før du går i gang med at tilberede en lækker middag til mig, vil jeg lægge mig på sofaen og se en film. Indimellem vil jeg spørge dig om, hvad vil skal have at spise, og hvornår maden er klar, eller jeg vil tale i telefon med mine venner.

 

Efter middagen vil jeg sætte min tallerken på køkkenbordet og derefter igen gå ind og se fjernsyn.

 

Næste morgen vil jeg tage et rigtigt langt morgenbad uden at tænke over, at jeg bruger alt det varme vand, så der kun er koldt vand tilbage til dig og familien. Jeg vil naturligvis lade det våde håndklæde ligge på gulvet sammen med mit snavsede undertøj.

 

Når du og din kone er taget på arbejde og avisbudet har været der med reklamerne, vil jeg nyde at rode rundt i dem alle sammen og måske tage en af dem med mig. Resten vil jeg lade ligge og flyde på bordet.

 

Når jeg går, vil jeg lade morgenmaden stå på bordet, lade alt lyset brænde, fjernsynet være tændt og glemme at låse døren.

 

Måske du så kommer i tanke om, hvorfor jeg var så satans sur, da du var teenager…!!!

 

Tillykke med dagen min skat. David og Simone og far og jeg, elsker dig helt op til stjernerne og tilbage igen.

 

 

Og så må I alle sammen meget gerne hjælpe os med at råbe hurra for Jonas. Jonas længe leve…

 
Panel title
Antal besøg: 116

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,49549198150635sekunder