Her kan du se hvad jeg laver. - Digte
 

Digt 02-01-11

 

Hav måske

 

Tentakler vejrer viltert i slipstrømmen

modhagerne spider sirligt de for længst opløste tanker

morild og gus

Mørket bringer intet og kaskader

refleksioner der aldrig levede op til forventningerne

til tiden

dybet

 

dybets bløde glemsel rummer

alt

 

måske

 

 

 

Digt 17-02-09

 

Posiedons døtre

 

Poseidons døtre har milde ansigter

Og blanke finner

Et strejf, et snit

Utilsigtet - naturligvis!

Dybt under havet tumult

Poseidons døtre har skarpe negle og viltre krøller

Spejle splintres

En krusning på overfladen

Ringe i vandet

En dråbe så lille som oceanet

i en krog

på en håndryg

Poseidons døtre smiler

Puster på et skrammet knæ

Mens vandet fryser til

 

 

 

Digt 16-02-09

 

Velbekomme

 

Materialet blandes

Vendes rundt til alt er beset

Langsomt og sirligt

Under opmærksomme øjne bag pigeslør

presses materialet gennem sigten

lorten isoleres

 

lorten går rundt og rundt

pakket i ståluld og fjer

den smager mere bittere for hver omgang

 

velbekomme

 

 

 

Digt 22-02-09

 

Isbjørnen

 

Den kvalme lugt forfølger bjørnen

En lugt af sveden pels og faldne stjerne

Trods snestormens bamhjertige pisk

Ishavets blide jerngreb

 

Hvis brus sku have fortyndet fortiden

For længst

Som fortiden fortynder hukommelsen

Sårene er helet

Rejsen fra varmen til kulden glemt

End ikke ar skæmmer huden

Over tommetykt fedtlag

Men selv i den nye pels

Kraftigere, mere strid og modstandsdygtig

Hænger lugten ved

endnu

 

 

 

Digt

 

Tiden er stille

Tyst og skæbnesvanger

Rør ved mig nu og du ved hvem jeg er

Kaktusfigen

 

Nedbrydningen

Langsom

Tydelig

Fortiet

Forstillet

Skallen krakelerer og klækker kun ved ganske særlige forhold.

Væv inficeret til svampekonsistens

Mudder

 

Tiden er stille

Tyst og skæbnesvanger

 

 

 

Digt

 

Moderkagens livgivende slaphed

damper varmt og råddent.

materien siver gulligt og samles i en pøl.

Hun smiler

Putter sig igen

Omfavner og rummer

Nynner stille

Det gule danner skorper

mens moderkagen bliver kold.

 

 

 

Digt

 

Hullet er dybt men bundes anes.

Jordslået fugt siver rektangulært efter skema.

Hjælp mig

Tag mig op

Af kampen vækkes ukendte kræfter

som suger mod dybet

Hjerteskærende hjælpsomt

Uegennyttigt uigenkaldeligt

En kæde kastes

en livline

Kædens anker skrammer en krop

Jern mod knogler der falder tungt

Knækkede negle river kanten til blods

mens lyset tændes

Hun står op

træder ud af hullet.

går væk

 

 
Panel title

© 2017 idabuch

Antal besøg: 974

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,54672002792358sekunder