GambrinusGildetsVenner - Lidt om øltyper og betegnelser

Siden er under opbygning

Ale.

Ale er en engelsk overgæret øl, der både kan være lys og mørk. Betegnelsen bruges ofte som fællesbetegnelse for alle typer af overgærede øl. De belgiske trappistøl, den oprindelige danske porter og de franske biere de garde og biere de saison er eksempler på ales.

 

Bajersk øl.

Bayersk øl er en undergæret øltype, der er opstået i Bayern og som blev populær i Danmark fra midten af 1800 - tallet.

Betegnelsen bajer stammer fra Bayern, men da pilsner-øltypen sidst i 1800-tallet slog igennem, hang benævnelsen fast, og i dag brygges der faktisk ikke mange "rigtige" bajere i Danmark.

I 1993 blev øltypen Classic lanceret første gang i Danmark. Classic er en moderne udgave af den klassiske bajerske øl, og de fleste større danske bryggerier har en variant af typen i deres sortiment

 

Bock.

Bock eller bockbierer en undergæret stærk lagerøl, der har sin oprindelse i den nordtyske by Einbeck. Bock forbindes dog mest med Bayern, da det er den bayriske udgave af øltypen, der som oftest refereres til.

Betegnelsen bock stammer fra det gamle bayerske navn 'Ainpöck' for byen Einbeck, som senere blev 'Oanpock' til 'Poeck' og til sidst 'Bock'.

I Tyskland betegnes bockbier som starkbier, svarende til en alkoholprocent på 6%.

 

Doublebock.

Doublebock eller double bock er en specialitet fra Bayern, der blev brygget første gang 27. marts 1587 af munkene fra Paulanerordenen.

 

Hvedøl.

Hvedeøl er en øltype, som har været fremstillet i Tyskland og Belgien i generationer. Det er en overgæret ølsort, hvor mindst halvdelen af malten stammer fra hvede. Øllet kaldes "Weizenbier" eller "Weißbier" på tysk og "witbier" på nederlandsk (ved overgæringen dannes der hvidtskum).

Hvedeøl kan kendes på den fyldige smag, som er markant anderledes end smagen af øl brygget på bygmalt. Desuden kan øllet genkendes på, at det er uklart (med mindre man har valgt at filtrere det). Uklarheden skyldes hvedens høje proteinindhold modsat den næsten proteinfrie maltbyg.

 

Hvidtøl.

Hvidtøl er en gul eller brun øltype på under 2,25% alkohol. Navnet kommer af at det brygges på hvidmalt.

Farven afhænger af om der er tale om mørkt eller lyst hvidtøl. En variant af sidstnævnte har gået under betegnelsen lys pilsner.

 

India Pale Ale/IPA.

India Pale Ale eller IPA som denne øltype ofte forkortes, er en engelsk øltype der blev udviklet med det mål at skabe en øltype der var i stand til at klare sejlturen til Indien.

Tidligere sejlede englænderne deres øl til kolonierne i Indien, da det var for varmt til, at man kunne brygge lokalt og det alm. øl havde svært ved at klare turen uden at blive dårligt og da man ikke kendte til pasteurisering blev der derfor udviklet en øltype med en højere alkohol % og der var tilsat mere humle. Disse to ting var med til at konservere øllen bedre, så risikoen for at den blev dårlig i løbet af den lange rejse blev mindre.

På grund af den store mængde humle er IPA'en en relativt bitter øl (høj IBU*) . Denne bitterhed opvejes af aromahumlen der er med til at give øllet en mere frugtagtig smag.

 

Juleøl/Nisseøl.

Juleøl er en mørk, alkoholsvag og sød hvidtøl, er er brygget på karamel- og chokolademalt. Øllets farve stammer fra de store mængder af münchner-,chokolade- og karamelmalt, der bruges til brygningen.

Smagen er sød, fordi gæringen stoppes meget tidligt, hvorved kun en lille del af sukkeret omdannes til alkohol, mens resten giver juleøl sin sødme. Den typiske alkoholprocent på 1,7 - 1,9 svarer til 1/3 genstand pr. flaske.

 

Lager øl.

Lager er en betegnelse for en undergæret øl, der gærer langsomt ved lave temperaturer, og bagefter lagres ved lave temperaturer i 1-2 uger. Lagerøl hører til blandt de mest populære øl i dag.

 

Lambic.

Lambic er navnet på en belgisk øl, der, som den eneste øl, fremstilles ved spontan gæring.

Lambic produceres kun i et område ved Payottenland i Zennedalen i nærheden af Bruxelles, da der her findes den rigtige sammensætning af mikroorganismer luften. I stedet for at rendyrket gær tilsættes under brygningen, podes urten i åbne kar, hvorved luftbårne gærceller og bakterier falder ned i karrene, og gæringen starter.

 

Pale Ale.

Pale Ale er en overgæret, gylden øl med middel maltsødme, lav til middel frugtighed og middel bitterhed. Navnet har sin oprindelse i Storbritannien, hvor det også har vært brugt om øltyper som Bitter og Porter.

I Belgien kaldes denne øl Blonde, der som oftest har en endda mere frugtig karakter end en britisk Pale Ale.

 

Pilsner.

Pilsner er en øltype brygget på undergær. Verdens første undergærede pilsner blev lanceret i 1842 af Měšťanský Pivovar i Plzen (Pilsen) i det nuværende Tjekkiet.

Ordet pilsner anvendes i Danmark i praksis ofte som synonym for øl. Den første danske pilsner blev lavet af Tuborg i 1881.

 

Porter.

Porter er en meget mørk, overgæret øltype med oprindelse i England.

Lige en lille sjov historie, en af de mange, om hvordan Porteren blev til for selv i dag er typens opståen ikke fastslået med sikkerhed. men en af historierne fortæller, at porteren blev opfundet ved en fejltagelse. Efter kornet er forspiret for at blive til malt, skal det tørres på en stor rist og vendes engang imellem med en stor skovl. Den mand, der skulle vende kornet var så faldet i søvn en dag, og kornet var blevet brændt og helt sort. Man lavede dog alligevel en portion øl af det, som så skulle sælges billigt til havnearbejderne, der jo drak næsten hvad som helst. Havnearbejderne kunne godt lide den næsten sorte øl og bad om mere. Derfor begyndte man at brænde kornet med vilje, og det er i dag en meget anerkendt øl. Navnet "porter" kommer af det engelske ord for "havnearbejder", som jo netop er "porter".

 

Rugøl.

Rugøl er øl, der er helt eller delvist baseret på maltet rugkorn udover den traditionelt anvendte byg. Flere danske mikrobryggerier har også taget udfordringen op, men det er karakteristisk, at denne øltype først og fremmest produceres i mindre serier, selvom den stort set altid karakteriseres som fyldig og velsmagende. Et eksempel på en rugøl herhjemme er Carlsberg "Winter Rye".

 

Schwarzbier.

Schwarzbierer en mørk, tysk lagerøl, uden meget sødme, ikke meget humle, en del maltsmag. Lettere og mere læskende end mange andre mørke øl.

 

Trappistøl.

Trappistøl er øl fra Belgien og Holland, der udelukkende brygges på trappistklostre af munkene eller under munkenes vejledning. Trappistøl er en oprindelsesbetegnelse med meget strenge kriterier og der findes i alt syv klosterbryggerier, der må kalde deres produkter trappistøl:

Westmalle

Westvleteren

Achel

Rochefort

Chimay

Orval

La Trappe

De tre førstnævnte ligger i Fladern, de næste tre i Wallonien og det sidste i Holland.

La Trappe, blev på et tidspunkt overtaget af bryggeriet Bavaria og da det er er et rent kommercielt bryggeri måtte de ikke kalde sig for trappist øl men munkene har åbenbart overtaget brygningen for de må igen kalde deres øl for autentisk trappistøl.

 

IBU (International Bitterness Units)

IBU er en international betegnelse for hvor bitter en øl er.

 

Undergæring.

Efterhånden udviklede bayerske bryggere derfor en speciel slags gær, der var i stand til at virke ved lave temperaturer. Denne type gær ligger sig på bunden af gæring tanken, derfor kaldes denne type øl også for undergæret øl.

 

Overgæring.

Overgæring foregår ved mellem 20 og 30 grader og ved disse temperaturer er gæren så aktiv, at den danner et tykt skumlag i toppen af gæringsbeholderen - deraf betegnelsen overgæring. Øl der er gæret på denne måde kaldes almindeligvis for Ale.

Skatteklasse

I 1993 gennemførte staten en større omlægning af afgiftsstrukturen.
Punktafgiften på øl blev inddelt i 5 skatteklasser alene afhængig
af indbrygningsgraden målt i procent Plato. Der er normalt en
sammenhæng mellem indbrygningsgraden og alkoholindholdet.
For hver procent Plato fremkommer der, som en grov
tommelfingerregel, ca. 0,45 pct. alkohol. Sammenhængen er
dog ikke entydig.

Skatteklasse 1
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af højst 11% Plato. 

Skatteklasse 2
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 11% og 14% Plato.

Skatteklasse 3
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 14% og 18% Plato.

Skatteklasse 4
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 18% og 22% Plato.

Skatteklasse 5
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold over 22% Plato.

Afgiftsfri øl
Øl med et alkoholindhold under 2,8% vol.

Skatteklasse 1 = Skatteklasse 1
Skatteklasse A = Skatteklasse 2
Skatteklasse B = Skatteklasse 3, 4 og 5
Skatteklasse 2 = Afgiftsfri øl
Skattefrit = Afgiftsfri øl

Plato

Plato er en enhed til beskrivelse af sammenhængen mellem en ølarts ekstrakt eller oprindelige urtstyrke og øllets alkoholindhold og restekstrakt. Enheden blev defineret i 1900 af tyskeren Fritz Plato (1858-1938). Måleenheden, som udtrykkes i procentplato, blev som grundlag for ølbeskatningen indført ved lov i Tyskland i 1918, hvor den erstattede måleenheden balling. I Danmark erstattede plato, balling i 1986.

Balling

Balling, (efter den bøhmiske professor C.J.N. Balling (1805-68)), enhed til beskrivelse af sammenhængen mellem en ølarts oprindelige styrke og øllets alkoholindhold og rest-ekstrakt. Ballings ekstrakt-tabel anvendes verden over, men enheden erstattedes i Danmark i 1986 af enheden plato.

Enheden blev defineret i 1843 af professor Carl Joseph Napoleon Balling (1805-68), der i Prag udførte sine studier i ølgæring. Øl med betegnelsen 10 grader balling har fx et alkoholindhold på 4,2% vol. alc.

 

 
Panel title

© 2017 gambrinus

Antal besøg: 90203

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,56247997283936sekunder